BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da den ene af vores 2 psykiatere pensionerer sig pr. 1/4, søger vi i ADHD-teamet i Regionspsykiatrien Midt en speciallæge med interesse for området.
ADHD-teamet i Viborg-Skive består af sygeplejersker, sekretærer, en psykolog og en ledende overlæge. Vi har også et fælleskab med Team for Psykotiske Lidelser, som er organiseret under samme klinik.
Speciallægernes arbejdsopgaver består hovedsagligt i, sammen med patienter og behandlere, at udarbejde gode behandlingsplaner gennem samtaler og ved ugentlig tværfaglig konference. Der er også ofte behov for vurdering, udredning og behandling af komorbide lidelser, som præger hospitalspsykiatriens målgruppe.
Stillingen kan kombineres med opgaver i andre teams f.eks. Team for Vurdering og Udredning.
Du vil få dit eget kontor tæt på dine nærmeste kolleger og med udsigt over Viborg-søerne. I klinikken har vi et godt arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. prioriterer at spise frokost sammen og deltage i fælles undervisning. Der er faste mødepunkter med afdelingens øvrige speciallæger, som er med til at sikre et godt samarbejde på tværs af klinikkerne.
ADHD-teamet er engagerede i det regionale ADHD-netværk og Fagligt Udvalg ADHD, og to gange årligt tager vi sammen afsted til temadag om ADHD for at holde os fagligt skarpe.
Bliv kørt til og fra arbejde
Bor du i Østjylland har du mulighed for at tage Psykiatribussen til og fra arbejde, hvor arbejdsdagen kan starte online. Bussen kører fra Storcenter Nord i Århus kl. 7.30 og retur fra Viborg igen kl. 14.30. Læs mere herom på https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/ansatte/generel-information/psykiatribus/psykiatribussen-viborg/
Vores ønskescenarie er at få en speciallæge i psykiatri på fuld tid, som kan indgå i bagvagtslaget (med et par døgnvagter pr. måned), men andet vil også kunne komme i betragtning – herunder også hvis du f.eks. er speciallæge i almen medicin.
Som nyansat hos os tildeles du en mentor, og vi vil planlægge introduktion og oplæring ud fra dine behov.
Du vil løbende blive tilbudt opkvalificering, således du altid er klædt på til dine arbejdsopgaver.
ADHD er et felt i rivende udvikling, og vi håber, at du har lyst til sammen med os at gøre en vigtig forskel for denne spændende patientgruppe.
Det med småt
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget, senest onsdag d. 17. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. januar 2024.
Tiltræden – stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt herefter.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og stedet, er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Christina Thorup på tlf. 2134 5645 / 7847 4274 eller mail CHRITR@rm.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe.
Mere information om Regionspsykiatrien Midt:
Du kan finde flere oplysninger om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside: https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960494