Vi søger en sygeplejerske til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- Viborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om et spændende job som sygeplejerske i et børnepsykiatrisk ambulatorium med fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø? 

Så er du måske vores nye kollega!

Vi har en ledig stilling, som sygeplejerske med ambulant hovedfunktion, på Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er som udgangspunkt knyttet til ambulatoriet i Viborg. Stillingen er til besættelse den 1.7.2024 eller snarest derefter.

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 er et alment afsnit for skolebørn.

Afsnittet består af 2 enheder i henholdsvis Skejby og Viborg. Der er et tæt samarbejde med de 2 børnepsykiatriske sengeafsnit. Ambulatorierne har i alt omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lægevikar. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser.  Der er oftest tale om børn med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet. 

Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.

 

Som sygeplejerske med ambulant funktion er der et stort og særligt arbejdsområde vedrørende opstart og kontrol af børn i medikamentel behandling.

Desuden vil du skulle indgå i det tværfaglige arbejde med udredning og behandling af børnene i samarbejde med de øvrige faggrupper. Dine opgaver vil bl.a. være at foretage observationer af barnet i skolen, have telefoniske interviews med lærer, have samtaler med børn og forældre, og give vejledning til forældre og netværk.

I Team 1 har vi fokus på at give et fagligt højt kvalificeret tilbud til de børn og familier, der har brug for børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Vi er derfor løbende optagede af at udvikle vores tilbud og af at sikre en balance imellem udrednings- og behandlingsopgaver, der bevirker, at vi kan imødekomme behovet. Vi er ligeledes optagede af at samarbejde med andre aktører og sektorer, så viden overføres, og sektorovergange opleves smidige af såvel børnene og deres familier som af de fagprofessionelle.  

 Vi kan tilbyde:

  • en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger.
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring.
  • mono og tværfaglig sparring.
  • et godt arbejdsmiljø.
  • tværfagligt samarbejde.
  • varierede arbejdsopgaver.
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • introduktion og mentorordning.
  • supervision.
  • mulighed for videreuddannelse og forskning.
  • eget kontor i gode bygningsmæssige rammer.

Vi søger en sygeplejerske:

  • gerne med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri, pædiatri eller voksenpsykiatri.
  • gerne med specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje.
  • som har lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en travl og varieret dagligdag.
  • som har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage aktivt ind i et godt arbejdsmiljø.
  • som har masser af fagligt engagement.
  • som har gode kompetencer i forhold til mundtlig formidling og skriftlig dokumentation.
  • som har lyst til og interesse i, at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud.

For yderligere oplysninger kan du ringe til funktionsledende overlæge Susanne Møller tlf. 3052 4318, oversygeplejerske Kirsten Nøhr Andresen tlf. 20291919 eller koordinerende sygeplejerske Sonia Vestergaard tlf. 78473600.

Ansøgningsfrist: den 17.4.2024

Ansættelsessamtaler: uge 18

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

 

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2022 5.337eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

 

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 15, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook