BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med til at lære og udvikle dig inden for mad og måltider, og kan du lide at indgå i en tempofyldt hverdag? Hos Sct. Mikkel er sund og velsmagende mad i fokus, og der skal være mulighed for at tilgodese den enkeltes beboers behov. Madproduktionen foregår i et nyere produktionskøkken, og serveringen sker i dertilhørende café-område. Køkkenteamet laver mad til ca. 21 personer dagligt.
Arbejdets indhold:
- I tæt samarbejde med det køkkenfaglige team planlægge, indkøbe, og tilberede mad til alle ugens dage.
- Selvstændig varetage tilberedning af både kold og varm mad, samt intern mødeforplejning.
- Sikre hygiejne, rengøring og egenkontrol.
- Indgå i tværfagligt samarbejde omkring beboernes individuelle behov vedr. kosten.
- Deltage i planlagte kursus- og mødeaktiviteter.
- Den ene stilling vil have det køkkenfaglige ansvar.
Vi forventer/ønsker:
- Udannet ernæringsassistent eller anden køkkenfaglig uddannelse.
- Erfaring med fremstilling af sunde og velsmagende måltider.
- Evner at bruge dig selv i relationen til beboere og kollegaer.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider med arbejde hver 3. weekend. Der arbejdes alle årets dage mellem kl. 7.00-19.00 i en forudbestemt vagtplan.
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø.
- Kendskab til IT på brugerniveau.
- Lyst til faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder:
- Udstrakt selvstændighed og ansvar.
- Et velfungerende køkkenfagligt team, som du bliver en del af.
- Introduktion og faglig vejledning.
- Efteruddannelse.
Sct. Mikkel
Sct. Mikkel er et døgndækket botilbud for voksne, der i kortere eller længere perioder har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og stimulerende miljø. Her bor fortrinsvist yngre, voksne mennesker med komplekse psyko-sociale problemstillinger.
Sct. Mikkel er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. Vores kerneopgave handler om borgeren. Vi løser gennem tværfagligt samarbejde også i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed.
Hvis du ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Nedergaard på 3053 7317.
Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 15 september 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling men kan tilpasses den rette kandidat.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 3, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/vi-soger-ernaeringsassistenter-til-botilbud-i-specialomrade-socialpsykiatri-voksne/6uz3zj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886247