Vi søger to pædagogisk assistenter/pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordre Skole søger 2 pædagogisk assistenter/pædagoger i tidsbegrænsede ansættelser fra 1. februar 2024. Stillingerne forventes at afslutte senest 30. juni 2024. Som udgangspunkt er stillingerne på fuld tid, men timetal, rammer og opgaver indgår i en naturlig dialog til samtalerne.

Stilling A er en opgavebestemt og tidsbegrænset stilling. Vi søger en ny kollega, der kan støtte nogle få børn med særlige vanskeligheder omkring skolegang. Arbejdets fokusområder aftales i samarbejde med klassens lærere, og støtten vil hovedsagelig omfatte hjælp i forhold til at få eleverne forberedt til skoledagen/skolegang, men også faglig hjælp i undervisningen. Det vil hovedsageligt være børn i udskolingen. Det er i arbejdet vigtigt, at der fra starten af er fokus på relationen til eleven, da det i høj grad er afgørende for udfaldet af arbejdet.

Stilling B er en tidsbegrænset stilling. Vi søger en ny kollega, der kan støtte børn med særlige vanskeligheder ind i undervisningen. Børnegruppen vil omhandle børn med diagnoser, trivselsproblematikker eller andre problematikker, der har indvirkning på barnets trivsel, undervisning og indlæring. Det vil hovedsageligt være børn i indskoling og mellemtrin. Arbejdet vil tage udgangspunkt i veldefinerede fokusområder. Fokusområderne aftales i samarbejde med klassens lærere og evt. psykolog fra PPL, men støtten vil oftest tage afsæt i det faglige indhold.

Begge stillinger ønskes besat med en ansvarlig, robust, tålmodig, tydelig og anerkendende medarbejder, der udviser gode samarbejdsevner med både hjem, eksterne kontaktpersoner, personale og elever.
Hovedparten af opgaven ligger i skoletiden, men der skal også i mindre grad varetages opgaver i SFO.

I din ansøgning vil vi gerne høre om eventuelle erfaringer fra lignende arbejde og din pædagogiske baggrund.
Angiv i din ansøgning om du søger begge stillinger eller kun stilling A/B.

Nordre Skole er en af Viborg Kommunes største skoler med knap 700 elever. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på værdierne faglighed, fællesskab og mangfoldighed. Vi er placeret i Viborg og benytter os af, at der er kort afstand til skov og grønne områder, bibliotek, museer mv.
Du vil blive en del af en dygtig og engageret personalegruppe, der værdsætter det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Du vil ligeledes være en del af skolelivet for vore elever fordelt på almen- og specialklasser og dertil hørende SFO i nybyggede lokaler.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest og straffeattest.

Yderligere oplysninger hos afdelingsleder for udskolingen Rikke Thinggaard på tlf. 87 87 24 02 eller afdelingsleder for indskoling og mellemtrin Torben Tougaard på tlf. 29 63 08 63.

Ansøgningsfrist er mandag d. 11. december 2023. Samtaler afholdes løbende og umiddelbart efter ansøgningsfristen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordre Skole, H.C. Andersens Vej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947870

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook