Viborg Autohandel - Erhvervsbiler var ikke nok for Karl Henning

Foto: Aftenbillede af Viborg Autohandel // Karl Henning Jacobsen.
Profilbillede
dato

I dag kan du møde Karl Henning Jacobsen, direktør i Viborg Autohandel, der fortæller, hvordan virksomheden blev til. 

Viborg Autohandel så sin spæde start i 2015. Siden da har Karl Henning udbygget forretningen, så de i dag kan tilbyde det bedste for både person- og erhvervsbiler:

“Hos os kan man både købe, lease og der er gode muligheder for billige lån til bilerne. Det gælder både for personbiler og erhvervsbiler."

Lige nu har Viborg Autohandel mellem 90 og 100 biler på lager, som fordeler sig på 70 procent personbiler og 30 procent erhvervsbiler. Men det vigtigste fokus er på kunderne, forklarer Karl Henning:

“Vi er meget gode til at bruge tid på vores kunder, og vi har en rigtig god service overfor vores kunder. Vi kan levere biler samme dag, som kunden står i butikken. Vi er meget troværdige overfor vores kunder, og personligt kan jeg godt lide dialogen med private kunder”

Og netop i kontakten med kunderne kommer Viborg Autohandels kernekompetencer til udtryk:

“Vi ligger normalt angående priser, men jeg mener, at vores service og erfaring er noget, der adskiller os positivt fra andre forhandlere," fortæller Karl Henning.

Rejsen dertil

Karl Henning har stor erfaring med biler, da han tidligere ejede en bilhandel udelukkende med erhvervsbiler. Men i 2015 syntes han, at der skulle ske noget nyt:

“Jeg havde en bilhandel kun med erhvervsbiler, som jeg solgte i 2015. Dagen efter startede jeg op med salg af nyere personbiler, men også stadig varebiler. Jeg mente, at der var plads til flere med personbilsalg i Viborg og syntes, det at have både erhvervsbiler og personbiler på et sted ville være smart."

Udviklingen af forretningen kan ses på både de fysiske og menneskelige rammer, som Viborg Autohandel i dag består af. De startede med kun at være Karl Henning og Johny Rasmussen, der så sidenhen blev medejer, da han købte en del af forretningen i 2020 - i dag møder du flere ansigter hos Viborg Autohandel. 

“Vi har skiftet til nyere og pænere lokaler, hvor vi også har fået mere plads indendørs og udendørs. Vi er gået fra kun 2 ansatte til nu 6 ansatte. Vi er gået mere over til nyere biler og fået flere personbiler end erhvervsbiler, da vi også sælger flere personbiler,” fortæller Karl Henning. 

Og budskabet er klart:

“Altid kundens ønsker først...”

Du finder meget mere om Viborg Autohandel på deres Facebookside og hjemmeside.

Besøg Viborg Autohandel på adressen Falkevej 21, 8800 Viborg.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Viborg Autohandel ApS

Seneste på facebook