Lørdag den 20. september blev Viborg FF Kvinder udfordret på hjemmebane af Lemvig GF, der i en målrig duel trak det længste strå med en sejr på 4-5.
Cheftræner Jens Jessen gav efter kampen sin umiddelbare reaktion på opgøret, som startede ganske kaotisk for hjemmeholdet. "1. halvleg er lidt kaotisk igen, som i de foregående kampe, men vi kommer foran efter 19 minutters spil," fortæller han. Det var SK, der bragte Viborg i front, men kampen vendte hurtigt, og Lemvig svarede igen med tre mål. Meyer fik en advarsel og blev sendt til pause efter 39 minutters spil.
Jessen så dog lyspunkter i en ellers hård kamp, især i holdets præstation i anden halvleg. "Vi spiller en rigtig god 2. halvleg, hvor vi er bagud 1-3 men får et hurtigt comeback. Og får os spillet frem til 4-4, men taber dog en uafgjort i de døende minutter," siger han.
Han fremhæver Olivia Brendstrup-Brix, som gjorde en bemærkelsesværdig indsats ved at dominere midtbanen. "Olle (Olivia Brendstrup-Brix) startede på toppen i dagens kamp, og blev efter 10 minutters spil sendt ned på midtbanen, da Sofie (SK) Klausen, bliver skiftet ind. Hvor Olle dominerede spillet fra," lyder det fra træneren.Selvom der var flere positive momenter med dominans på græstæppet, peger Jessen på det defensivt spil som et område for forbedring. "Vi skal være bedre i det defensive og være på den rigtige side af boldholderen," understreger han.
Olivia Brendstrup-Brix delte også sin oplevelse fra kampen, hvor hun bemærkede flere individuelle fejl. "Vi kommer rigtig skidt fra start i første halvleg. Vi laver alt for mange individuelle fejl, og har alt for mange bolde uden modtager, hvilket vi også bliver straffet for," siger Olivia. Hun bemærker dog en forbedret attitude i anden halvleg, selvom det ikke var nok til at undgå nederlaget.
"Vi får rettet lidt op på tingene i 2. halvleg. Vi får scoret og kommer tilbage på 4-4," siger Olivia og tilføjer, at de sidste minutters fejl og manglende kommunikation kostede dyrt.
Trods nederlaget ser Viborg FF Kvinder frem mod næste kamp, hvor holdet håber at bygge videre på de positive takter fra dagens energiske opgør.
Næste kamp for Viborg FF Kvinder er et opgør imod Nordvestmors/Sydmors. Det udspiller sig i Viborg FF´s anlæg d. 29. september klokken 19:15.
Kampens resultat: 5-4 til Lemvig GF
Række: Kvinder Serie 2 11:11/9:9 - Efterår 2025, Pulje 270