Det var i forbindelse med en større oprydning på klubkontoret, at holdleder Liss Kristensen pludselig fandt en gammel papkasse, der var fuld af originale spillertrøjer – uvasket og med harpiks og patina, og de trøjer bliver nu sat til salg.
I samarbejde med Sport 24 afholder Viborg HK derfor en større auktion på hjemmesiden over flere af de originale spilletrøjer, som nogle af de helt store håndboldstjerner har svedt og kæmpet i for Viborg HK.
De største sejre – de største navne
Husker du også, da det var navne som Bojana Popovic, Grit Jurack, Heidi Astrup, Cristina Varzaru og Rikke Skov, vi hujede og heppede på?
Det var bl.a. de spillere, der var med til at fylde ´Heidi Astrup loungen´ med pokaler fra både danske og europæiske mesterskaber – og ikke mindst er der blevet hentet 3 x guldpokaler i den prestigefyldte Champions League hjem til Viborg HK.
Nu har du chancen for at få anskaffe dig nogle af de originale spillertrøjer – med harpiks og patina.
Viborg HK vinder DM guld
Auktionen kører på hjemmesiden, og du kan allerede nu se de 10 grønne og 5 hvide trøjer, der bortauktioneres. De grønne trøjer er fra sæsonen 2007 – 2008, hvor Viborg HK vandt DM guld, mens de hvide er fra 2006 2007 - og med officielle Champions League logo.
Budrunden starter 23. marts og løber 14 dage.