Viborg Kommune søger to logopæder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viborg Kommune søger to logopæder til henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat på 37 timer

Brænder du for at arbejde med børns sproglige udvikling og deres mulighed for deltagelse i sunde børnefællesskaber, så er denne stilling noget for dig

Vi søger en logopæd til et barselsvikariat på 37 timer ved PPL (Pædagogisk Praksis og Læring) med start d. 15. august 2024.
Derudover søger vi en logopæd til en fast stilling på 37 timer ved PPL med start d. 1. september 2024. I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales.

Du vil blive en del af logopædteamet, der består af i alt 14 logopæder og en værkstedsmedarbejder. Logopædteamet dækker området 0-18 år og er organiseret under dagtilbud. Fysisk deler vi lokation med de andre faggrupper i PPL bestående af psykologer, fysio-/ergoterapeuter og læringskonsulenter.
Logopædteamet yder råd og vejledning samt undervisning til børn og unge med tale-, sprog- og hørevanskeligheder. Derudover er logopæderne inddelt i forskellige specialteams eks. stamme-, stemme- og høreteam.

Vi søger en logopæd, der

  • Har uddannelse enten som logopæd, audiologopæd eller relevant diplomuddannelse med speciale inden for tale- og sproglige vanskeligheder
  • Kan arbejde selvstændigt med overblik og sans for prioriteringer i arbejdet
  • Kan indgå i et tæt samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Formår at se det enkelte barn i konteksten og skabe en relation, der kan bidrage til barnets trivsel og udvikling
  • Kan håndtere at møde mennesker i krise
  • Kan håndtere perioder, hvor arbejdsmængden er stor
  • Er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort samt bil til rådighed

Arbejdsområder
  • Forebyggende og konsultativt arbejde i samarbejde med andre faggrupper
  • Rådgivning og praksisnær vejledning til pædagogisk personale, samarbejdspartnere samt barnets forældre og øvrige netværk
  • Undervisning af børn og unge

Vi tilbyder
  • Et afvekslende job med spændende udfordringer og mulighed for faglig udvikling
  • Et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, hvor der er mulighed for både mono- og tværfaglig sparring
  • At blive en del af en skøn kollegagruppe, hvor vi værner om den gode trivsel
  • En mentorordning samt faste møder med leder for at sikre en god opstart

Løn- og ansættelsesforhold
  • I henhold til gældende overenskomst i DLF og principperne om ny løn
  • Der indhentes børne- og straffeattest som led i ansættelsesforløbet

Yderligere oplysninger
I ansøgningen skal det fremgå hvilken stilling, du er interesseret i.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. juni 2024
  • Ved behov for yderligere information i forhold til stillingen, kan du kontakte følgende logopæder:
    • Diana Jørgensen 20 37 40 36, Camilla Kjær 87 87 16 72 og Laila Jeppesen 20 94 30 26

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Logopædteamet, Vævervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook