Viborg Retshjælp søger 3-4 jurastuderende til juridisk rådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for andre?
Så har du nu chancen for at blive juridisk rådgiver i Viborg Retshjælp.

Viborg Retshjælp er et af landet yngste retshjælpskontorer, og rådgiver i dag fra egne lokaler centralt beliggende i byen.
Vi rådgiver hovedsageligt i privatretlige spørgsmål, som familieret, lejeret, forbrugeraftaler og desuden på det udlændingeretlige område.
Vores kontor er travlt med arbejdsglæde og spændende udfordringer, og vi lægger vægt på professionel varetagelse af opgaverne og godt arbejdsmiljø. 

Da din indsats i retshjælpen ofte har afgørende betydning for klienterne, forventer vi derfor, at du er engageret  og grundig. Situationsfornemmelse er afgjort en fordel, for du vil møde alle typer borgere. Det er et krav, at du er jurastuderende, og har mindst et år tilbage af uddannelsen. 
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Hos os vil du få en fast vagt om ugen.
Efter endt oplæring ved erfarne jurister vil du og din team-makker få selvstændigt ansvar for at afholde klientmøder. I vil komme til at give klienterne mundtlige og anonyme råd, og ligeledes starte egentlig sagsbehandling/forligsforhandlinger. I leder selv jeres sager under tæt supervision af kontorets jurister. Faglig sparring er en naturlig del af arbejdsdagen, ligesom der jævnligt afholdes faglige kurser og oplæg.

I hverdagen er der kaffe, te, frugt og ofte også brød i køkkenet. I løbet af året holder vi flere sociale arrangementer, hvor kollegerne kan lære hinanden bedre at kende.

Vi håber, du har lyst til at sende os en ansøgning. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.viborgretshjaelp.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Viborg Retshjælp af 20/8 2018 S/I, Vesterbrogade, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916570

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook