Viborg Seniorfolkemøde flytter til Paradepladsen for at skabe plads til flere deltagere og bedre adgang

Foto: Viborg kommune.
dato

Viborg Seniorfolkemøde flytter i 2026 fra sØnæs til Paradepladsen for at sikre bedre tilgængelighed, flere deltagere og mere fleksible rammer under Viborg Snapsting.

Når Viborg Snapsting løber af stablen i 2026, vil nye pladser blive taget i brug, og Viborg Seniorfolkemøde flytter fra sØnæs til Paradepladsen. Flytningen har til formål at give bedre adgangsforhold for både gæster, oplægsholdere og beredskab samt markant bedre parkeringsmuligheder.

Seniorfolkemødet har hidtil været et vigtigt samlingspunkt i kommunen, og med flytningen er der mulighed for, at endnu flere kan deltage. Paradepladsens faciliteter gør det muligt at forbedre både sikkerheden og adgangen til arrangementet, som også tiltrækker gæster langvejs fra.

Målet med flytningen er at give Seniorfolkemødet endnu bedre udviklingsmuligheder. Ambitionen er at øge deltagerantallet fra 4.500 til 5.500, hvilket sØnæs ikke længere kan rumme grundet begrænsninger i plads, sikkerhed og adgangsforhold. På Paradepladsen bliver rammerne mere fleksible, så arrangementet kan vokse i takt med opbakningen fra borgere og gæster.

Samarbejdet mellem Seniorfolkemødet og Viborg Snapsting styrkes også gennem flytningen, da Paradepladsen senere i ugen vil danne ramme om flere store begivenheder, såsom Viborgs Største Dimissionsfest, Hærvejsløbet og Hærvejsmarchen. Seniorfolkemødet forbliver dog et selvstændigt event, skabt og drevet af en engageret styregruppe af frivillige.

Viborg Snapsting afholdes i 2026 fra den 19. til 28. juni. Seniorfolkemødet finder sted onsdag den 24. juni fra kl. 13.00 til 21.30. Arrangementet afvikles denne gang om onsdagen for at undgå overlap med Sankt Hans.

Yderligere oplysninger kan findes på https://www.xn--seniorfolkemde-1qb.dk/forside-2026.

For spørgsmål kan Johannes Vesterby, Formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, kontaktes på tlf. 30 85 89 77 eller mail: jfv@viborg.dk. Anne-Grethe Nielsen kan kontaktes på mail: agn@viborg.dk.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/seniorfolkemoedet-flytter-til-paradepladsen-i-viborg-14904485/

Kilde: Viborg Kommune