Vikarer til Specialområde Børn og Unge, Hald Ege

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faste weekendvikarer søges

 

Er du fx studerende eller har sabbatår, og vil du gerne gøre en forskel for børn og unge? Gider du arbejde hver anden weekend og er du stabil? Så smid os en ansøgning :-) 

 

Om Hald Ege:

Hald Ege er et døgntilbud jf. § 66 i SEL for børn og unge i alderen 5-23 år og et midlertidigt botilbud jf. § 107 i SEL for unge fra 18-20 år. Hald Ege er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og er geografisk beliggende i Viborg. Vi har 16 pladser, som er fordelt på to huse. Hald Eges målgruppe er normalt begavede børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser/ASF og forskellige angstlidelser. Børnene kan have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og verbalt og/eller fysisk krænkende adfærd. 

 

Om stillingen:

Vi mangler et par friske vikarer, som kan og vil arbejde hver anden weekend. Ansættelsen kommer til at ligge på 8-10 timer om ugen, men timerne samles til hver anden weekend. Der kan arbejdes i lange vagter i weekenderne, hvis man ønsker det. Således møder man ind kl. ca. 8:00 og har fri kl. 23:00. Du vil derfor kun skulle møde ind en enkelt dag, i din arbejdsweekend. Hvis du er interesseret i flere timer hen over sommeren, kan dette aftales. 

 

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø!
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børnene og personalet
  • Frihed under ansvar
  • Et højt kvalificeret introprogram 
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau
  • Vagter sammen med erfarne kollegaer
  • Alsidige arbejdsopgaver ift. aktiviteter mm. 

 

Du har:

  • Overblik og kan bevare roen i pressede situationer
  • Forståelse for etik og ordentlighed
  • Lysten og evnen til, at tage ansvar i konkrete situationer
  • Lyst til at deltage i samvær og aktiviteter med børnene/de unge på en respektfuld og anerkendende måde
  • Du kan -og vil håndtere psykiske og fysiske konflikter
  • Viljen til at forstå, at mennesker er forskellige og alle gør det bedste de kan
  • Viljen til skriftlig dokumentation

 

Om Specialområde Børn og Unge:

Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU's målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

 

Yderligere oplysninger:

Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den forhandlingsberettigede faglige organisation og Region Midtjylland.

Vi forventer, at du har kørekort da der vil være kørsel med beboerne. 

Der indhentes straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved tilbudsleder Kamilla Kildevæld Mortensen på tlf. 24954960. 

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag d. 19. maj 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 22. maj 2024.

 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Videbechs Alle 11, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook