Vil du være Bæredygtighedskonsulent på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Servicecentrets ved Hospitalsenhed Midt søger en dygtig og erfaren medarbejder til varetage stillingen som bæredygtighedskonsulent. Stillingen er på fuldtid og med fysisk tilstedeværelse på Regionhospitalet i Viborg. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2024.

Som Bæredygtighedskonsulent vil du spille en central rolle i at fremme bæredygtighed og miljøbevidsthed på vores hospitaler. Du vil være ansvarlig for at planlægge, koordinere og implementere forskellige bæredygtighedsinitiativer, der hjælper os med at reducere vores miljøpåvirkning og øge vores samfundsansvar.

Hvis du ser dig selv i en spændende stilling, hvor din passion for bæredygtighed - kombineret med dine evner til at skabe positiv synergi mellem økonomi og miljømæssige hensyn – der kan gøre en betydelig forskel på vores hospitaler, opfordrer vi dig til at søge stillingen. Din dedikation og ekspertise vil spille en central rolle i at forme vores hospitalers bæredygtige fremtid.

Dine ansvarsområder inkluderer også projektledelse af bæredygtige tiltag på regionalt niveau, konsulentbistand til lokale bæredygtige projekter i HE Midt, og at være repræsentant for HE Midt i de regionale fora vedrørende bæredygtighed. 

Vi forventer at du har følgende kvalifikationer: 

  • Du kan identificere og implementere bæredygtighedsprojekter, der reducerer hospitalets miljøpåvirkning. Du skal have dyb forståelse for bæredygtighedsprincipper og -metoder, herunder energieffektivitet, affaldshåndtering, genbrug og miljøcertificeringer. Samtidig skal de løsninger, der arbejdes med, give mening i dagligdagen på et hospital, hvor økonomien spiller en væsentlig rolle. 
  • Du skal være undersøgende og samtidig formå at sikre videreformidling af relevant viden. Derfor skal du også have evnen til at frasortere tiltag, som ikke bør implementeres. Forståelse for hospitalsdrift samt evnen til at analysere data og evaluere resultater er derfor vigtig for at drive forbedringer inden for bæredygtighed. 
  • Projektledelse af bæredygtige tiltag i Servicecentret, herunder ansvar for at planlægge, koordinere og implementere projekter i samarbejde med relevante afsnitsledere i Servicecentret. Opgaven kræver en veludviklet evne til at planlægge og styre komplekse projekter. Erfaring med projektledelse er derfor en fordel.
  • Deltagelse i bæredygtige projekter i Region Midt, herunder ansvar for at planlægge, koordinere og implementere regionale projekter på HE Midts matrikler i samarbejde med relevante lokale afdelinger og centre
  • Øget bæredygtighed i den daglige drift via gennemførsel og rådgivning af projekter med fokus på cirkulær økonomi vil også være din opgave. Du vil være sparringspartner i forbindelse med gennemførsel af lokale bæredygtige projekter internt i HE Midt, herunder deltagelse i HE Midts bæredygtighedsudvalg samt samarbejde med hospitalenhedens bæredygtighedsambassadører. 
  • Du skal være en stærk kommunikator og kunne samarbejde med forskellige interessenter, herunder personale, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Udarbejdelse af kommunikationsmateriale vedrørende bæredygtighed i Servicecentret til brug på tværs af matrikler i HE Midt indgår også i dine opgaver. Derudover skal du kunne udvikle og gennemføre uddannelsesprogrammer om bæredygtighed for medarbejdere, hvilket kræver en stærk evne til formidling og undervisning.
  • Vi søger kandidater med relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer, gerne inden for sundhedssektoren. Erfaring eller supplerende uddannelse inden for bæredygtighed og/eller projektledelse er en fordel.   

Derfor skal du vælge os:

  • Udfordrende job med frihed og selvstændighed: Her får du mulighed for at arbejde selvstændigt og blive udfordret af opgaver, der virkelig gør en forskel. Vi giver dig friheden til at tage initiativ og finde innovative løsninger.
  • Indflydelse og medbestemmelse: Vi tror på, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde og nytænkning. Hos os får du mulighed for at bidrage med dine egne idéer og initiativer.
  • Engageret og dygtigt team: Du vil blive en del af et dedikeret team af engagerede kolleger, der lægger vægt på et godt fællesskab og et positivt arbejdsmiljø. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og stræber altid efter kvalitet og udvikling.
  • Prioritering af medarbejderes udvikling: I vores organisation mener vi, at hver medarbejder tæller, og vi investerer i din personlige og faglige udvikling. Du vil have adgang til ressourcer og støtte til at fortsætte din vækst og læring. Du får en spændende og varieret hverdag samt et stort netværk både på HE Midt og i regional sammenhæng. 

Om Servicecentret
Servicecentret varetager primært servicefunktionerne bag om det kliniske arbejde, så læger og sygeplejersker kan sikre den bedste behandling af patienterne. Vi er en afdeling på ca. 550 medarbejdere, der holder hospitalet kørende ved at sikre vare- og linnedforsyning, affaldshåndtering, madlavning til patienter og personale, rengøring, transport mellem hospitaler, tekniske reparationer, bemanding af hospitalets informationer og meget andet. 

Vi er en afdelingen med fokus på videndeling og samarbejde på tværs mellem vores underafsnit, hvorfor vi årligt afholder brobygningsforløb for medarbejderne. Samtidig er løbende læring også vigtigt, når du er ansat i Servicecentret. Vi har derfor en forventning om, at du bliver dygtigere af, at gå på arbejde hos os. 

Servicecentret er delt op i syv underafsnit med hver sin afsnitsleder og varetager opgaver på alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler. Du kan se mere om afdelingen her: Servicecentret.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt.

Center for bæredygtige hospitaler

Center for Bæredygtige Hospitaler skal være med til at sikre, at Region Midtjylland udmønter sin Strategi for bæredygtighed 2030 på hospitalsområdet. Læs mere om Center for Bæredygtige Hospitaler.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.  Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Anette Tolstrup, tlf. nr. 7844 2040.

Ved ønske om yderligere materiale, kan den lokale Implementeringsplan for bæredygtighed 2023-2024, samt kommissorium for Bæredygtighedsudvalget rekvireres, ved skriftlig henvendelse til he.midt.servicecenter@rm.dk 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 6. november 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 46.

 
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924607

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook