Vil du være med til at sikre lovlig byggeri i Viborg Kommune?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af Danmarks næststørste kommune – målt på areal – med stor byggeaktivitet i både by- og erhvervsområder? Får du energi af at hjælpe borgere og virksomheder godt igennem godkendelsen af byggeprojekter? Synes du, det er fedt at nørde med bygge- og planlovgivning sammen med skarpe og erfarne kollegaer? Er det vigtigt for dig, at arbejdet er mere end ”bare” et arbejde, og at høj trivsel og godt kollegaskab er et succeskriterie?

Så er det dig, der skal søge en af vores to ledige stillinger som byggesagsbehandler.

I Viborg kommunes afdeling for Byggeri tilbyder vi

  • et arbejde i en organisation uden regler, hvor de fire personalepolitiske værdier mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod er fundamentet for vores beslutninger
  • et arbejde, hvor ansvar og kompetence uddelegeres til medarbejderne i videst mulige omfang
  • et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tager ansvar for den fælles trivsel og med et fokus på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. I Byggeri spiser vi fx aftensmad sammen flere gange om året. Det er selvfølgelig helt frivilligt, men der er altid mange, som deltager.
  • et arbejdsmiljø med masser af fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og stor indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges, fx i forhold til arbejdstid.
  • En afdeling med mange erfarne byggesagsbehandlere, som står klar til at klæde dig på til at byggesagsbehandle i Viborg Kommune, uanset om du er ny eller erfaren.

Vi søger dig, der
  • har erfaring med byggesagsbehandling eller udarbejdelse af myndighedsprojekter
  • har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør – andre uddannelser kan også være relevante
  • har fokus på muligheder frem for begrænsninger – det er en succes, når ting lykkes inden for lovgivningens rammer
  • er stærk i den mundtlige dialog og skriftlige formidling – vi taler meget i telefon og skriver rigtigt mange breve.
  • er bevidst om den særlige rolle, man har som medarbejder i en myndighed, herunder god embedsmandsskik
  • har mod til at træffe beslutninger i samråd med dine kolleger, også når det er svære beslutninger
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingen, så vi hele tiden er på forkant med både lovgivning og teknologi. Vi kommer i de kommende år til at arbejde på at anvende bl.a. AI i sagsbehandlingen.
  • har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i afdelingen

Om os

I Byggeri er vi 22 medarbejdere fordelt på tre teams. To af de tre teams beskæftiger sig med byggesagsbehandling, hvor 16 medarbejdere er fordelt i et boligteam og et erhvervsteam. Det tredje team er BBR- og adressemyndigheden, som til dagligt også understøtter byggesagsbehandlingen med bl.a. sagsoprettelser, aktindsigter og høringer.

I Byggeri arbejder vi proaktivt med at sikre viden og indflydelse om det, der rører sig på byggeområdet. Vi er af den opfattelse, at ensretning af kommunernes praksis og lovfortolkning er en vigtig parameter i at sikre tilliden til kommunernes sagsbehandling. Det gør vi gennem aktiv deltagelse i forskellige netværk, herunder DABYFO.

Stillingen er derfor en spændende mulighed for at blive en del af et team af dedikerede og imødekommende kollegaer i et sjovt, varmt og altid interessant arbejdsmiljø på et moderne rådhus i hjertet af Viborg.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist den 12. juni 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 17. eller 19. juni 2024. Du vil blive præsenteret for en case, som skal løses i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Kontakt afdelingsleder Anja Munch Harbo, tlf. 87 87 52 00, eller byggesagsbehandler Jakob Rask Jensen, telefon 87 87 52 19, hvis du vil vide mere om stillingen som byggesagsbehandler.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Byggeri, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook