Visitator i sundheds- og omsorgsteam hos Viborg Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Visitator for personlig pleje, praktisk hjælp og ældre/plejeboliger

Har du en sundhedsfaglig uddannelse og vil du være en del af et engageret team, der varetager myndighedsopgaven inden for rehabilitering, hjemmepleje og boliger til kommunes borgere?

Trives du med at arbejde selvstændigt og kan samtidig se dig selv indgå i en fagligt dygtig gruppe som vægter dialog, sparring og vidensdeling højt?
Så er du måske en af vores to nye kollegaer.

Om os
Visitationen for praktisk hjælp og personlig pleje er en del af Visitation Sundhed og Omsorg. Vi er 15 medarbejdere i teamet og har kontor på Viborg Kommunes flotte og moderne Rådhus i et åbent kontorfællesskab. Vi ser ind i en spændende fremtid, hvor vi ligeledes skal indgå i Borgernære teams i Viborg Kommunes 9 hjemmeplejedistrikter.
Vi tilbyder en varieret arbejdsdag, hvor du inden for aftalte rammer, har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

Om jobbet
Som visitator får du en vigtig rolle i at vurdere, hvilken hjælp og støtte der bidrager til, at borgeren kan klare hverdagslivet så selvstændigt som muligt. I det daglige arbejde indgår vi i dialog med både borgeren, pårørende samt det personale, der i hverdagen hjælper borgeren med at finde de bedst mulige løsninger.

Samtidigt skal vi sikre borgerens retssikkerhed og bevilge hjælp efter gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder.

Du skal i stillingen blandt andet varetage myndighedsfunktionen inden for personlig pleje og praktisk hjælp, midlertidige ophold samt ældre- og plejeboliger. Dette indbefatter, at du i hverdagen skal funktionsevnevurdere, træffe afgørelser, behandle klagesager, indgå i telefonfunktioner og/eller Hospitalsudskrivelser m.v. Vi anvender KMD Nexus som omsorgssystem og dokumentationsmetoden FSIII.

Ældreområdet i Viborg Kommune er i gang med en spændende udvikling, hvor vi ser ind i Regeringens nye Ældrelov som i 2025 træder i kraft. Her skal ældreområdet i Viborg kommune udvikle den kommunale velfærd og understøtte det gode ældre liv. Arbejdet med organisatoriske ændringer, i form af Borgernære teams, har og får stor betydning i hverdagen og er en prioriteret opgave. Vi skal afprøve nye arbejdsgange og udvikle på visitatorens rolle.

Lyder det som et job for dig, så har vi en fast ledig stilling som visitator, i Visitation Sundhed og Omsorg, til besættelse pr. 1. januar 2025 samt et barselsvikariat med besættelse pr. 1. januar 2025 til 31. oktober 2025.

Uddyb gerne i ansøgningen, hvilken stilling du søger eller om du er interesseret i begge stillinger.

Om dig

  • du er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut
  • har evt. visitatoruddannelsen og erfaring fra jobbet som visitator. Eller er villig til at tage uddannelsen
  • har kørekort
  • kan og vil påtage sig rollen som myndighedsperson
  • har interesse for arbejdet med borgere der har såvel fysiske som psykiske, kognitive og sociale udfordringer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig besidder gode samarbejdsevner
  • er i stand til at planlægge egen arbejdsuge samt være fleksibel i forhold til teamets fælles arbejdsopgaver
  • har lyst til at indgå i et tværfagligt team (Borgernære teams)
  • trives i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt
  • ser mødet og dialogen med borgere, pårørende og samarbejdspartnere som en central del af arbejdet
  • trives med administrativt arbejde og har erfaring med et omsorgssystem
  • kan bidrage med at styrke det tværfaglige samarbejde og de sammenhængende forløb

Vi tilbyder en afdeling, hvor du får
  • værdibaseret ledelse hvor vi vægter Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og MOD
  • grundig introduktion til dine arbejdsopgaver med en erfaren kollega tilknyttet som mentor
  • et godt kollegialt miljø, hvor vi vægter udvikling, samarbejde og trivsel
  • et arbejdsmiljø med en høj faglighed og gode muligheder for tværfaglig sparring
  • mulighed for at arbejde selvtilrettelæggende under hensyntagen til de fælles opgaver i afdelingen
  • indflydelse på den faglige udvikling i afdelingen
  • en arbejdsplads på Viborg Rådhus sammen med en gruppe af engagerede kollegaer, som ser frem til at tage imod dig i det tværfaglige fællesskab

Visitation Sundhed og Omsorg er en del af Omsorgsforvaltningen og består udover Team Praktisk hjælp og personlig pleje af Team Kropsbårne/hjælpemidler, Træning og hverdagsrehabilitering, Tværgående fagteam og Hjælpemiddelservice.

Omsorgsområdet i Viborg Kommune har som kerneopgave at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet. Det kræver, at vi arbejder efter fælles mål og retning, koordinerer vores ressourcer og aktiviteter – og på den måde skaber sammenhængende forløb for borgerne.

Viborg Kommune har et stærkt fokus på rehabilitering, og på at give hver borger mulighed for mest mulig selvbestemmelse og livskvalitet uanset dennes funktionsniveau. Viborg Byråd har med en ny strategi, sammenhængsmodellen, sat en fælles retning for alle forvaltninger i Viborg Kommune. Se mere her Sammenhængsmodellen - Viborg Kommune

Løn og ansættelse
Stillingerne er på 37 timer ugentligt efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er aflønnet efter principper i ”ny løn”.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

Samtaler
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 26. november 2024.

Få mere at vide
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte teamleder Mathilde Kjær Grønbæk på telefon 25 46 84 83.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Praktisk hjælp - pleje og boligvisitation, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140226

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook