200.000 kr. indsamlet til Ukraine

Foto: Morten Løvig Nielsen // tvmidtvest. Mange indsamler penge ind lige nu til Ukraine
Profilbillede
dato

Bilbranchen i Viborg står bag indsamlingen og kan stolt stå frem og sige, at der er blevet samlet over 200.000 kr. ind.

Henrik Bollerslev fra Viborg, indehaver af Lindholm Biler, har i løbet af kort tid indsamlet over 200.000 kr.

Der var bestemt ikke langt fra tanke til handling, da Henrik satte sig for at indsamle penge som støtte til Ukraine.

Henrik og kollegerne besluttede sig for at ringe rundt til både bilforhandlere, værksteder og andre leverandører.

Her fortalte de om deres indsamling og spurgte ind til, om der var stemning for at donere penge til formålet. 

Og støtte har der i dén grad været. Rigtigt mange har nemlig valgt at donere penge til indsamlingen, lige fra et par tusinde kroner til over 10.000 kr. pr donation. 

Pengene, som er blevet indsamlet, skal sendes til Læger uden Grænser. De arbejder blandt andet med at hjælpe krigens ofre, der hvor der er allermest brug for det. 

Henrik Bollerslev opfordrer desuden andre til også at indsamle og donere penge til Ukraine. Selv små donationer kan være med til at gøre en forskel lige nu i Ukraine.  

Kilde: tvmidtvest

Seneste på facebook