BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Klinisk Medicin (IKM) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en akademisk koordinator ved Hospitalsenhed Midt (HE Midt) pr. 1. november 2023 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til fem år med mulighed for forlængelse.
Ansættelsen er som 20% lektor ved IKM er gensidig afhængig af en lægefaglig stilling ved Hospitalsenhed Midt og forudsætter en ansættelse i begge stillinger. For at blive bedømt kvalificeret som lektor, skal du opfylde disse faglige kriterier.
Akademisk koordinator indgår organisatorisk i den udvidede lederkreds ved IKM.
Som akademisk koordinator ved HE Midt på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland.
Instituttet har, i et tæt samarbejde med regionshospitalerne, det overordnede ansvar for forskning samt kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er der ca. 425 videnskabelige medarbejdere og lige så mange ph.d.- studerende, der samarbejder på tværs af fagområder. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver tilknyttet stillingen er primært af ledelsesmæssig og koordinerende karakter. Som akademisk koordinator bidrager du således væsentligt til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede forskningsstrategi.
For at styrke koordinationen af forskning mellem regionshospitalerne, universitetshospitalet og IKM er der ansat en akademisk koordinator til hver hospitalsenhed i Region Midtjylland. Der forventes et tæt ledelsesmæssigt samarbejde mellem dig og hospitalsledelsen, hvad angår de forsknings- og præ-graduate undervisningsmæssige forhold på hospitalet. Som følge heraf har den akademiske koordinator institut-relaterede beføjelser overfor VIP-personalet på hospitalet tilknyttet IKM, hvad angår forsknings- og undervisningsmæssige forhold.
Både selvstændigt og i samarbejde med andre bidrager du til udviklingen af instituttet igennem forskning af høj international kvalitet. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard. Du har gode samarbejdsevner og et bredt akademisk netværk, som du evner at sætte i spil i dit bidrag til udviklingen og profileringen af Aarhus Universitet nationalt og internationalt.
Dine opgaver fremgår af samarbejdsaftale om akademiske koordinatorer mellem AU og RM – i overskrifter går opgaverne på at
- Koordinere den kliniske forskning i samarbejde med regionshospitalets forskningsråd, regionalt ansat forskningsleder ved hospitalet, og den/de relevante lærestolsprofessor(er)
- Fungere som bindeled mellem institutsekretariatet og regionshospitalet ifm. ansættelsesprocesser af akademiske medarbejdere ved regionshospitalet
- Bidrage til et udviklende forskningsmiljø, herunder have særlig opmærksomhed på udvikling af nye forskningsområder og understøtte generationsskifte af veletablerede forskningsområder samt understøtte integration af forskning i klinikken på regionshospitalet
- Være sparringspartner ift. rådgivning til universitetsklinikker ved hospitalet i samråd med den/de relevante lærestolsprofessorer og viceinstitutleder for det regionale område
- Rådgive hospitalsledelsen og afdelingsledelser mht. strategiske forskningsindsatser
- Bistå viceinstitutleder for uddannelse ved IKM med genbesættelse af stillinger som kliniske lektorer og eksterne lektorer ved regionshospitalet – dette selvfølgelig i samarbejde med den relevante lærestolsprofessor – samt med udpegning af Uddannelsesansvarlige prægraduate lektorer (UPL)
- Bistå de lokale forskningsmiljøer med råd og vejledning til sikker og lovlig håndtering af data
- Understøtte at der afholdes møder om forskning på regionshospitalet, herunder deltage i HE Midt Forskningsrådsmøder (4 gange årligt) samt i halvårlige statusmøder ved Hospitalsledelsen /IKM.
- Være bekendt med reglerne vedrørende Ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed og i stand til at understøtte, at de følges lokalt, herunder Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health.
- Akademiske koordinatormøder (kvartårlig)
- Udvidet lederkreds, IKM (6 gange årligt)
- Ad-hoc møder med IKM
- Statusmøder ved universitetsklinikker med IKM
Dine kompetencer
Du har etableret dig som en kompetent forsker indenfor dit eget felt og besidder solide forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer på højt internationalt niveau. Du har gode internationale samarbejdsrelationer. Erfaring med forskningssamarbejde med private og offentlige aktører ses positivt. Samtidig har du erfaring med at tiltrække ekstern finansiering fra nationale og internationale fonde.
Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du kompetent, inspirerende og støttende.
Du vil tage et konkret medansvar for udvikling af instituttets forskning og uddannelser på højeste internationale niveau og medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø – ganske som du forventes at understøtte instituttets fokus på diversitet. Du engagerer dig naturligt i tværfagligt samarbejde på institut-, fakultets- og universitetsniveau samt nationalt og internationalt.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder Jeppe Lange, tlf. 20323986 eller lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, HE Midt, tlf.: 7844 1003.
Arbejdsstedets adresse er Hospitalsenhed Midt, Heibergs Allé 5A, 8800 Viborg.
Ansættelsesgrundlag
- Ansættelse som lektor forudsætter forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt, men vil også kunne opnås på anden måde.
- Det forudsættes, at ansøgeren har et universitetspædagogikum eller tilsvarende.
- Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
- Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
- Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – lektor
- Publikationsliste
- Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- De 5 publikationer, som er nævnt som de vigtigste i 'Skabelon til ansøger - lektor', skal medsendes
- Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – lektor', kan også medsendes separat (valgfrit)
- Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referencepersonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragtning.
International ansøger?
Aarhus Universitet tilbyder en bred vifte af services til internationale forskere og ledsagende familier, herunder relocation service og karrierevejledning til medfølgende partnere. Find mere information om at ankomme til og arbejde i Danmark her.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=79821c21-7789-472e-a098-17c213a7ba6f
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875344