Henover det seneste år har B. G. Montage ApS oplevet stor fremgang og innovation inden for bæredygtigt byggeri. Med fokus på nye byggemetoder og udvikling i tømrerprojekter, fortsætter virksomheden med at levere kvalitet og fleksibilitet til deres samarbejdspartnere.
Driftsansvarlig Pernille Jensen og resten af teamet ser tilbage på et år fyldt med spændende projekter og nye udfordringer. En af de store nyheder for B. G. Montage har været arbejdet med råhuse, hvor væggene kommer som færdige træelementer. En teknik, der gjorde det muligt at montere ydervæggene samt rejse spær på en bolig med to lejligheder på blot én dag. "Det er interessant at se, hvilken udvikling der sker, med fokus på bæredygtigt byggeri," fortæller de.
Efter sommerferien 2024 startede virksomheden et stort projekt i Trige ved Aarhus, hvor de har ydet tømrerarbejde på tagkonstruktioner, vinduesmontage, indvendige lofter samt levering af skure til de 86 boliger. "Vi er fortsat i gang med at montere indvendige lofter."
B. G. Montage har også lavet flere projekter i områder som Bramming ved Esbjerg, Haslund ved Randers og Vindinge ved Nyborg. Her arbejder de intensivt på tagkonstruktioner og vinduesmontage, og senere vil de også levere skure og stakitter til disse projekter.
Tilbyder fuld pakke

Administrativt er der også sket forandringer, hvor virksomheden er flyttet til nye flotte lokaler i Otting ved Oddense. Virksomheden har været igennem nogle udfordringer med at finde nye medarbejdere, og derfor er B. G. Montage glade for, at de nu har fået nye dygtige kollegaer ombord.

For mere information, besøg deres hjemmeside eller følg dem på deres Facebookside.
