Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S: Mere end 25 års erfaring med bilreservedele

Foto: Bilspecialisten HOVWDIAUDI. Ricky Jacobsen til venstre og Amin Golic til højre.
dato

Med rødder tilbage til 1996 og et imponerende sortiment af bilreservedele har Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S udviklet sig fra nicheleverandør til en af Danmarks stærke aktører på eftermarkedet. I dag leverer virksomheden reservedele til både moderne hverdagsbiler og klassiske modeller – hurtigt og effektivt til kunder i hele landet.

Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S har base i Viborg og startede i sin tid som Danmarks største specialist i reservedele til VAG-eftermarkedet. Gennem årene er sortimentet vokset markant, og i dag dækker virksomheden både europæiske og asiatiske bilmærker – i alt hele 43 forskellige mærker.

Det betyder, at kunderne har gode muligheder for at finde reservedele til netop deres bil, uanset om der er tale om Audi, VW, Porsche, Ford, Opel, Skoda, Seat, Renault, Volvo, Toyota, BMW, Peugeot eller mange andre.

Egen produktion giver direkte adgang til lager

En væsentlig styrke hos Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S er det tætte samarbejde med søsterselskabet JP Group, som står for egen udvikling og produktion. Det giver direkte adgang til et af Danmarks største reservedelslagre og mulighed for hurtig levering direkte fra producent til kunde.

De seneste år har virksomheden desuden opdelt forretningskonceptet i to afdelinger: én med fokus på nyere dagligdagsbiler og én målrettet klassiske biler – herunder blandt andet VW, Porsche og Volvo.

Mere end reservedele

I webshoppen finder kunderne ikke kun reservedele, men også et bredt udvalg af tilbehør til bilen. Her er alt fra bilpleje og elektriske dele til undervogne, hjul, retro-tilbehør samt olie, additiver og kemi. Og skulle en reservedel mod forventning ikke være på lager, kan den som regel skaffes til konkurrencedygtige priser.

Hurtig levering og attraktive vilkår

God service er en central del af forretningen. Ordrer sendes hurtigt efter bestilling, og ved køb over 600 kroner tilbydes fri fragt til pakkeshop. Ved mindre ordrer er der stadig mulighed for billig fragt – både med og uden omdeling.

Derudover har Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S en fysisk butik på adressen Vognmagervej 14 i Viborg, hvor kunderne både kan hente deres bestilte ordrer og købe dele til bilen direkte.

Vil man vide mere om sortimentet eller finde reservedele til sin bil, kan man besøge Bilspecialisten Hovwdiaudi A/S’ hjemmeside eller finde dem på Facebook.

Kilde: Bilspecialisten HOVWDIAUDI
åbningstider

Mandag - Fredag: 08.00 - 16.00
1. Marts til 1. September: Lørdag: 09.00 - 14.00
Søndag: Lukket