BISGAARDs er nomineret til Byens Bedste Specialbutik

Mathis, Jørgen, Michael og Ann (Foto: BISGAARDs)
Profilbillede
dato

Butikken BISGAARDs i Overlund er blot halvandet år gammel, men kunderne har nu nomineret den til Byens Bedste Specialbutik.

"Vi er super stolte, og takker alle som har stemt på os for at opnå nominering. Og når vi nu er nået hertil, vil vi da selvfølgelig også gå efter sejren," lyder det fra ejer, Michael Bisgaard.

BISGAARDs er en ”udbryder” fra Bisgaard Vinhandel i Støvring; en specialforretning med 22 års historik, og med et meget bredt og dybt sortiment indenfor vin, spiritus, øl, kaffe, te og chokolade.

Butikken ejes af Michael Bisgaard, der sammen med sin søster overtog Bisgaard Vinhandel i Støvring, efter deres forældre i 2019. I oktober 2020 åbnede BISGAARDs i Overlund.

Konceptet byder på et stort udvalg og sortiment i vin, hvor meget er af egen import, spiritus og mange specialøl . Derudover har BISGAARDs over 80 forskellige teer og kaffe, samt alt i chokolade fra Frellsen, Summerbird og en lang stribe andre leverandører af søde sager.  

Til daglig bestyres BISGAARDs af Michaels kone, Ann, der sammen med Mathis og Jørgen, udgør den daglige drift, mens Michael pendler mellem de to butikker. 

Ann og Michael har, sammen med deres to teenagepiger, boet og levet i Viborg/Overlund i 15 år.

Man kan stemme på BISGAARDs som Byens Bedste Specialbutik via Radio Viborgs hjemmeside.

Kilde: BISGAARDs

Seneste på facebook