Få fornyet energi med kulturvitaminer

Profilbillede
dato

Føler du, at du har brug for en mental pause fra dagligdagen? Har du lyst og behov for at være en del af et fællesskab, hvor det er kulturen, der er i fokus, og trænger du til at få fornyet energi og nye spændende oplevelser?

Så er tilbuddet kulturvitaminer lige noget for dig!

Hvad er kulturvitaminer?

Kulturvitaminer er et frivilligt tilbud, der har til formål at styrke din mentale sundhed og åbne op for nye fællesskaber igennem kulturelle aktiviteter og oplevelser.

Det er tidligere projekter, der danner baggrund for at kultur kan være med til at fremme trivsel for kommunens borgere.

Tanken bag projektet er at skabe en fælleskabsfølelse, at fjerne fokus fra sygdomme og i stedet skabe nye dejlige oplevelser og kompetencer. Det er et håb at øge den generelle trivsel hos kulturvitaminernes deltagere.

I forløbet vil du opleve:          

  • Hvordan du gennem kulturaktiviteter – og oplevelser kan få et frirum og pusterum fra hverdagen.
  • En følelse af fællesskab og en forståelse af at du ikke er alene.

Hvem kan være med?

  • Den primære målgruppe er ledige og sygemeldte arbejdsledige borgere med mild til moderat stress, angst og depression. 

Forløbet og aktiviteterne

Forløbet varer ti uger med to-tre kulturaktiviteter om ugen.

Ønsker du at tilmelde dig forløbet eller at høre mere, kan du tage fat i din sagsbehandler på jobcentret eller kontakte kulturkoordinatoren.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook