Få svar på dine spørgsmål angående Ukraine

Profilbillede
dato

Krigen i Ukraine har gjort at mange spørgsmål. Både fra lokale ukrainere og andre borgere i kommunen.

Derfor har Viborg Kommune oprettet en Hotline 87 87 46 02, hvor det er muligt at få svar på sine spørgsmål. Viborg Kommune har samtidig lavet en koordineringsgruppe, der skal være med til at sikre at de kommunale medarbejdere kan håndtere de lokale konsekvenser af situationen og stå til rådighed for de af byens borgere, der har brug for hjælp.

Den nye hotline er primært til følgende målgrupper:

  • Ukrainere, der bor i Viborg Kommune, samt deres arbejdsgivere, pårørende og andre kontakter, som kan ringe ind og stille spørgsmål om hvilken hjælp og rådgivning, kommunen kan yde i den aktuelle situation
  • Lokale borgere, der gerne vil hjælpe eller har spørgsmål til kommunens indsats i den aktuelle situation.

Hvad kan du forvente?

Den nye hotline vil være bemandet af kommunale medarbejdere, der enten kan besvare spørgsmål eller henvise til myndigheder eller andre, der kan hjælpe.

Der vil blive besvaret på dansk og engelsk, og har man brug for en tolk er det muligt. Her skal du forvente lidt ventetid og en ny samtale.

Hvis du i stedet ønsker at skrive dine spørgsmål frem for at ringe, kan man skrive til emailadressen: ukraine@viborg.dk

Hotline er åben fra i dag, og man kan ringe i dette tidsrum:

Mandag – onsdag: Kl. 08.00 – 15.30

Torsdag: Kl. 08.00 – 17.00

Fredag: Kl. 08.00 – 13.30

Kilde: Redaktionen