Så er der nyt fra Ung i Balance
Jeg tror på at alle forældre gør det bedste de kan i deres forældrerolle, med alt hvad den indebærer.
Jeg tror på at alle forældre forsøger at gøre, hvad de mener er bedst for deres barn eller unge.
Jeg tror på at alle forældre forsøger at lære af den måde de selv er vokset op på, og ikke lave de samme fejl som deres egne forældre.
- Men det kan ikke undgås at man som forælder, er påvirket af den måde man selv er vokset op på, og at man har nogle mønstre og traumer med sig, som man giver videre til sit eget barn, bevidst eller ubevidst.
Der er efterhånden en del forskning der viser, at traumer sætter sig i vores nervesystemer, og at de kan sætte sig helt biologisk i vores celler, så vi på den måde giver dem direkte videre til vores børn. Det kan betyde at nogle børn bliver født med en sårbarhed, som ligger gemt i deres krop. Det er noget vi ikke kan lave så meget om på, men som barnet skal lære at navigere i.
Derudover vil forældrene altid sætte et følelsesmæssigt aftryk på deres børn, som barnet vil bære med videre, som et indre mønster. Dette følelsesmæssige aftryk har man som forælder mulighed for at påvirke, idet man kan vælge at arbejde med sig selv og sine egne følelsesmæssige mønstre, for på den måde at forsøge at give barnet de bedst mulige følelsesmæssige aftryk med videre.
Yderligere vil forældrenes måde at opdrage deres barn på, have betydning for barnets udvikling, og det vil ligeledes sætte sig som et indre mønster i barnet, og som pejlemærker for den unge.
Den måde man som forælder, opdrager sit barn på, hænger sammen med den måde man selv er opdraget på. I nogle tilfælde vil man som forælder forsøge at opdrage sine egne børn, på en helt anden måde end man selv er opdraget. Og kigger man tilbage i generationerne, vil der helt sikkert være nogle mønstre som bliver tydelige, og hvor man kan se, hvorfor man vælger at gøre som man gør.
- Det er helt naturligt.
Men det kan være vigtigt at kigge på nogle af de mønstre man selv har med sig, for at man ikke kommer til at videreføre egne traumer og uhensigtsmæssige mønstre til sine børn.
Når man selv står midt i alle følelserne og børneopdragelsen, kan det være svært at se mønstrene.
Og desuden kan det gøre ondt at erkende at man har en andel i de uhensigtsmæssige mønstre der ligger i familien.
Derfor har man brug for, at den hjælp man får til at kigge på mønstrene, bliver givet af et godt hjerte og med nænsomhed.
Føler man sig dømt eller set ned på, går man i forsvar, og vil ikke have lyst til at skabe forandringer.
Når jeg har samtaler med forældre, er min vigtigste opgave derfor at komme med åbenhed, nysgerrighed og nænsomhed. For på den måde, kan vi sammen kigge på traumerne og mønstrene, og ud fra et godt hjerte og en kærlig omsorg for både forældrene og den unge, kigge ind i mulige justeringer i familiemønstrene.
Gitte
Jeg tror på at alle forældre forsøger at gøre, hvad de mener er bedst for deres barn eller unge.
Jeg tror på at alle forældre forsøger at lære af den måde de selv er vokset op på, og ikke lave de samme fejl som deres egne forældre.
- Men det kan ikke undgås at man som forælder, er påvirket af den måde man selv er vokset op på, og at man har nogle mønstre og traumer med sig, som man giver videre til sit eget barn, bevidst eller ubevidst.
Der er efterhånden en del forskning der viser, at traumer sætter sig i vores nervesystemer, og at de kan sætte sig helt biologisk i vores celler, så vi på den måde giver dem direkte videre til vores børn. Det kan betyde at nogle børn bliver født med en sårbarhed, som ligger gemt i deres krop. Det er noget vi ikke kan lave så meget om på, men som barnet skal lære at navigere i.
Derudover vil forældrene altid sætte et følelsesmæssigt aftryk på deres børn, som barnet vil bære med videre, som et indre mønster. Dette følelsesmæssige aftryk har man som forælder mulighed for at påvirke, idet man kan vælge at arbejde med sig selv og sine egne følelsesmæssige mønstre, for på den måde at forsøge at give barnet de bedst mulige følelsesmæssige aftryk med videre.
Yderligere vil forældrenes måde at opdrage deres barn på, have betydning for barnets udvikling, og det vil ligeledes sætte sig som et indre mønster i barnet, og som pejlemærker for den unge.
Den måde man som forælder, opdrager sit barn på, hænger sammen med den måde man selv er opdraget på. I nogle tilfælde vil man som forælder forsøge at opdrage sine egne børn, på en helt anden måde end man selv er opdraget. Og kigger man tilbage i generationerne, vil der helt sikkert være nogle mønstre som bliver tydelige, og hvor man kan se, hvorfor man vælger at gøre som man gør.
- Det er helt naturligt.
Men det kan være vigtigt at kigge på nogle af de mønstre man selv har med sig, for at man ikke kommer til at videreføre egne traumer og uhensigtsmæssige mønstre til sine børn.
Når man selv står midt i alle følelserne og børneopdragelsen, kan det være svært at se mønstrene.
Og desuden kan det gøre ondt at erkende at man har en andel i de uhensigtsmæssige mønstre der ligger i familien.
Derfor har man brug for, at den hjælp man får til at kigge på mønstrene, bliver givet af et godt hjerte og med nænsomhed.
Føler man sig dømt eller set ned på, går man i forsvar, og vil ikke have lyst til at skabe forandringer.
Når jeg har samtaler med forældre, er min vigtigste opgave derfor at komme med åbenhed, nysgerrighed og nænsomhed. For på den måde, kan vi sammen kigge på traumerne og mønstrene, og ud fra et godt hjerte og en kærlig omsorg for både forældrene og den unge, kigge ind i mulige justeringer i familiemønstrene.
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
