Frilandsmuseet Hjerl Hede: Bliv elev i den gamle landsbyskole som i 1826

Foto: Frilandsmusset Hjerl Hede.
dato

Gad vide, hvordan det var at gå i skole for 200 år siden? Den oplevelse kan du hele sommeren give dine børn eller børnebørn på Hjerl Hede.

Fra 28. juni til og med 10. august 2025 inviterer Hjerl Hede børn til at prøve kræfter med livet som skoleelev i den gamle landsbyskole fra Hinge anno 1826.

Det foregår under sommerens traditionsrige levendegørelse. Her kan børn komme på skolebænken, få undervisning og lege gammeldags lege.

Hvordan bliver jeg skoleelev?

  • Der er lektioner flere gange hver dag.
  • Varighed: Ca. 1 time pr. lektion.
  • Undervisningen foregår på dansk.
  • Hvis du vil være elev, skal du henvende dig til læreren eller lærerinden på skolen.
  • Pladser kan ikke bookes på forhånd, og der er et begrænset antal ledige pladser pr. dag.
  • Det er gratis at være med!

Vidste du?

Skolen på Hjerl Hede er fra Hinge ved Kjellerup i Midtjylland. I 1814 kom der en lov, der indførte undervisningspligt for alle børn på landet. Børnene skulle have under to kilometer til skole, og forældrene fik en bøde, hvis børnene udeblev.

Hvis du er en dygtig elev på skolen, kan det være, at du får en god udtalelse med hjem af din lærer!

Læs mere om muligheden for at prøve kræfter med livet som skoleelev på Hjerl Hedes hjemmeside eller Facebook.

Kilde: Museerne i Holstebro
åbningstider

Se aktuelle åbningstider på:
www.holstebro-museum.dk
www.hjerlhede.dk
www.strandingsmuseet.dk

Seneste på facebook