Testcentret i Liseborgcentret i Viborg lukker. Dette sker fra og med uge 28, og har således sidste åbningsdag for hurtigtest for Covid-19 til og med søndag den 11. juli.
Nedlukningen af testcentret i Liseborgcentret sker i forbindelse med, at centret i forvejen er lukket ned på grund af sommerferie.
Det er fortsat muligt at få hurtigtest i testcentret i Teatersalen i kaserneområdet og ved Viborg Storcenter. Du kan også fortsat få en PCR-test i testcenteret på Vinkelvej.
Tidsbestilling af PCR-test for Covid-19 er ikke længere nødvendig, det vil sige, at du ikke længere behøver at bestille tid på coronaproer.dk for at blive PCR-testet. Dette er gældende fra den 1. juli 2021 for alle kommunens teststeder.
Fremover skal du stille dig i kø til PCR-test, hvor du kommer til så snart teststedet har en ledig tid. Du kan se, hvor du kan blive testet og teststederne på Region Midtjyllands hjemmeside og læse mere der.