Kaffevogn bliver fast inventar i Viborg

Profilbillede
dato

Sønæs er stedet, hvor du bl.a. kan købe varm kaffe. 

I Viborg har viborgenserne i to år haft mulighed for at nyde en kop varm, lækker og velsmagende kaffe, når de har besøgt parkanlægget Sønæs i sommerhalvåret. Her har Conrads & Coffee nemlig haft en mobil kaffevogn stående. Nu ser det dog ud til, at kaffevognen bliver en fast del af Sønæs, hvilket betyder, at der kan nydes kaffe året rundt.  

Conrads & Coffee har nemlig fået besked fra Viborg Kommune om, at de nu har tilladelse til at drive kaffevognen året rundt. Kaffevognen kommer til at have åbent, når det giver mest mening, hvilket Morten Secher, manden bag Conrads & Coffee, nu skal i dialog med teknisk forvaltning omkring.  

Morten fortæller, at der vil blive annonceret for, hvornår kaffevognen har åbent i weekender og i forbindelse med særlige arrangementer i byen. 

Du kan følge Conrads & Coffees kaffevogn på Facebook her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook