Om os 🚌
Terndrup Taxa & Turistbusser er ét af Nordjyllands største transportselskaber med afdelinger i Aalborg, Bindslev, Hjørring, Randers og Viborg. Vi beskæftiger omkring 480 medarbejdere og har mere end 300 enheder på hjul, der betjener professionel befordringskørsel til erhvervsmæssige eller private formål. Virksomheden har en bred opgaveportefølje, og vi sætter en ære i at opretholde de højeste standarder inden for vores drift, hvorfor vi alle er afhængige af hinanden for at kunne lykkes.
Om stillingen 🧰
Vores kollega venter sig en lille ny og skal snart på barsel. Derfor søger vi en kørselsdisponent til et barselsvikariat med udløb den 31.01.2027 - dog med mulighed for forlængelse.
I Terndrup Taxa & Turistbusser er kørselsdisponering mere end bare fordeling af kørsel, fordi vi sætter en ære i at løse opgaverne til størst mulig tilfredshed, når der opstår udfordringer i køreplanerne. Vi prioriterer betydningen af detaljeorienteret planlægning, koordinering og tilrettelæggelse af den kørsel vi leverer for Viborg Kommune. Det er et succeskriterie, at du er omstillingsparat, idet der oftest er kort fra tanke til handling, samt at du udviser forståelse for, at dine beslutninger er forudsætningsskabende for den kvalitet og service, vi leverer.
Vi ønsker os en kollega der…
Er en teamplayer med gode samarbejdsevner, der værdsætter godt kollegaskab i et dynamisk arbejdsmiljø i tæt samarbejde med virksomhedens chauffører. Det er essentielt, at du er imødekommende og udadvendt samt god til at kommunikere i tale og på skrift, idet arbejdsopgaverne hovedsageligt består af telefonisk og skriftlig kontakt med chauffører og kunder – og dine kommende kollegaer på tværs af virksomhedens afdelinger. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en forudsætning, at du har flair for IT og er datadisciplineret med et grundlæggende systemkendskab i Windows.
I sammenhold med ovenstående ser vi gerne, at du:
Trives med detaljeorienteret administration og driftsopgaver som dine primære arbejdsopgaver.
Har en naturlig interesse og respekt for at vedligeholde aftaler – og samtidig formår at sætte dig i chaufførens sted og arbejdssituationer.
Er ansvarsbevidst, vedholdende og besidder evnen til at bevare overblikket, mens du arbejder struktureret og løsningsorienteret i en hverdag, der kræver fleksibilitet i arbejdsopgaverne.
Prioriterer betydningen af vedligehold af data, da opretholdelse i vores interne systemer danner grundlag for sammenhæng på tværs af virksomhedens afdelinger.
Vi tilbyder 💼
Et spændende og alsidigt job med gode ansvars- og udviklingsmuligheder i en vækstende virksomhed.
Gode kollegaer i et uformelt og samarbejdsorienteret miljø.
Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.
Arbejdstid: Tidsbegrænset stilling til den 31.01.2027 – med mulighed for forlængelse
Arbejdssted: Ærøvej 13, 8800 Viborg
Startdato: Senest 1. maj 2026
Løn: Efter kvalifikationer og erfaring
Ansøgning 📅
Hvis du kan se dig selv i en rolle med fart over feltet; og samtidig kan nikke genkendende til ovenstående kompetencer og kvalifikationer, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi holder samtaler løbende. Alle henvendelser og ansøgninger behandles naturligvis med diskretion og i al fortrolighed; og vi opfordrer alle interesserede til at ansøge.
Send os dit CV og en kort ansøgning med din motivation for stillingen samt relevante bilag til job@terndruptaxa.dk. Angiv ”Kørselsdisponent - Viborg” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Rieks (afdelingsleder) på 29 22 20 64 eller Magnus Sieborg (HR-chef) på 29 22 20 59.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Terndrup Taxa og Turistbusser Viborg, Morsøvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7e0d17a3-dbf3-425d-9d31-bea0a209d0f1