Landdistrikternes Ildsjæle 2022 – Hvem fortjener prisen?

Profilbillede
dato

Det er atter tid til at Landdistriktsudvalget og Viborg Landsbysammenslutning sætter fokus på byens mange ildsjæle.

Under overskriften "Landdistrikternes Ildsjæle sætter fut i lokalområderne" opfordres alle til at indstille kandidater til prisen, der overrækkes ved landdistriktskonferencen den 5. april 2022.

Tanken med prisen er at anerkende og hylde de mennesker, der med deres handlinger gør en særlig forskel for deres lokalområde og de mennesker, der bor der. Ved siden af æren, modtager prisvinderen en præmie på 5.000 kr. og et stykke kunsthåndværk fra en lokal kunstner.

Alle kan indstilles
Det er både personer og grupper som kan indstilles til prisen, forudsat at de gør en positiv forskel for borgerne i kommunen. Det kan være alt fra en forening, en privatperson eller en frivillig. Det er også muligt at komme i betragtning, hvis du gør en særlig indsats på dit arbejde, som rækker langt ud over, hvad der kan forventes.

Send dit eller dine forslag på viborg.dk

Frem til den mandag den 14. marts 2022 kl. 12.00 kan alle indstille kandidater til prisen på viborger.dk ved at udfylde et skema og skrive en begrundet indstilling.

De tre finalister præsenteres på Viborg Kommunes Facebook-side og i Radio Viborg. Den endelige vinder kåres til årets landdistriktskonference den 5. april, der afholdes på Energimuseet i Tange.

Kilde: Viborg Kommune