Fredag eftermiddag samledes borgere og andre interesserede i Løgstrup for at fejre åbningen af det nye bytorv og bypark. Borgmester Katrine Fusager Rohde (V) indledte begivenheden med en tale på det nye bytorv, hvor hun understregede betydningen af det lokale engagement i byens udvikling.
Indvielsen fortsatte i den nye bypark, hvor deltagerne fik information om arbejdet med parken. Her blev også bypedellernes frivillige indsats samt den nye biosti præsenteret.
Områdefornyelsen i Løgstrup har været flere år undervejs og er blevet udviklet i tæt dialog med områdets borgere. Ønsket om en bypark udsprang fra lokale ønsker og har været et afgørende element i bestræbelserne på at skabe flere grønne mødesteder og styrke fællesskabet i Løgstrup. Viborg Kommunes program for områdefornyelsen har desuden haft fokus på at styrke bymidten, øge biodiversiteten og forbedre trafiksikkerheden.
Det nye bytorv og byparken udgør nu et samlingspunkt for ophold, aktiviteter og fællesskab for byens borgere og besøgende.
Læs mere om områdefornyelsen i Løgstrup her.
https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/nyt-bytorv-og-ny-bypark-indviet-i-loegstrup/