MENY-købmanden Jens møder viborgenserne i øjenhøjde

Foto: MENY // . Jens Bjorholm er den unge og erfarne købmand, du støder på, når du besøger MENY-butikken
Profilbillede
dato

Den lokale købmand Jens Bjorholm Lund sætter en ære i at skabe et handelsmiljø, der er trygt og rart, både for kunderne og for sit personale. Her handler det nemlig om at møde den enkelte kunde i øjenhøjde og tage deres feedback til sig. 

Hvis kunderne har noget, de synes vi kan gøre bedre, så tager vi det til os med det samme. 

Sådan lyder ordene fra den kun 26 år gamle Viborg-købmand, der de seneste par år har lagt en målrettet indsats for dagen og knoklet igennem, for at kunne skrive sin nuværende jobtitel på sit CV.  

“Jeg overtog butikken og blev købmand som 24-årig, efter jeg havde været salgsleder og dernæst souschef i butikken,” fortæller Jens. 

MENY på Marsk Stigs Vej åbnede dørene op tilbage i november 2018 og er derfor en af de nyere butikker i kæden. Dengang var det med den unge, viborgensiske købmand som salgsleder, efter han et års tid kunne skifte titlen ud med souschef, indtil han fik tildelt sin nuværende post som købmand i oktober 2020. 

“Siden jeg var 16 år gammel, har jeg haft en drøm og et mål om at blive købmand. Og jeg har virkelig knoklet, for at nå til, hvor jeg er nu - og det har været uden ret mange fridage”, fortæller Jens, som understreger, at han tilmed var landets yngste Meny-købmand, da han overtog butikken. 

Knap to år senere kigger Jens tilbage på den store udvikling og de bedrifter, MENY-butikken er gennemgået på dens forholdsvist korte levetid - og fortæller samtidig om en hård opstart: 

“Butikken er bygget på en tom grund, så det var en butik uden en fast stab af gamle, faste kunder, der skulle løbe rundt,” beretter købmanden. 

Alligevel er det lykkes den unge viborgenser at indfange en del mennesker fra lokalområdet, og han vedkender, at de faktisk har fået rigtig mange stamkunder, når han ser tilbage og sammenligner med butikkens besøgende, da han overtog butikken i 2020.  

Eksklusivt sortiment og håndværk af høj kvalitet 

Der er indtil flere årsager til, at det går så godt i Jens’ MENY den dag i dag. Én af dem er, at de har lavet det meste af butikken om de sidste par år. Og han stiller sågar selv det åbne spørgsmål: Hvorfor laver man en spritny butik om, tænker du? 

“Jo, fordi vi gerne ville gøre butikken mere venlig og nemmere og finde rundt i. Her har vi eksempelvis åbnet hele butikken op og gjort reolerne strømlinet, så man nu kan se fra den ene væg af butikken til den modsatte væg,” fortæller købmanden. 

De seneste to år har Jens og teamet fokuseret meget på at lave og fremhæve de lokale tilbud, som kunderne kun har mulighed for at finde netop i deres MENY-butik. 


Foto: MENY // Den lokale MENY i Viborg på Marsk Stigs Vej åbnede i 2018 

“Vi har ekstremt mange tilbud i butikken, som ikke bliver markedsført - nogle af dem bliver det selvfølgelig - men det er for at vise kunderne, at vi er mere end konkurrencedygtige på prisen, at vi har valgt at have rigtig mange tilbud, når kunderne er nede for at handle,” understreger han. 

Og det er netop de gode tilbud, et velassorteret og bredt sortiment af forskellige varer og mange forskellige varianter af hvert produkt, der gør, at Jens’ MENY slår sig op på at være et supermarked, der har alt i højkvalitets produkter til enhver kundes behov. 

“Vi har de mere eksklusive produkter i høj kvalitet, men samtidig har vi også varer, der matcher discountpriserne.” 

Her fortæller Jens om deres tilbud, der er døbt HVERDAGSPRIS, som handler om, at butikken altid har varer på hylderne, der matcher discountbutikkernes priser 1:1. 

“Så kort fortalt, har du altså mulighed for at købe de helt billige varer hos os, men samtidig har du også mulighed for at ‘opgradere’ kvaliteten og finde specialvarer, der er svære at fremskaffe andetsteds.” 

Udover den flotte, overskuelige butikoplevelse og det store sortiment, er du også sikret lækkert, kvalitetshåndværk, når du besøger butikkens slagter- og delikatesseafdeling. 

De gør det bare helt vildt godt og deres håndværk er virkelig imponerende. Deres varer har det flotteste udtryk og her bør smørrebrødet, stjerneskuddene og deres røde kød i særdeleshed fremhæves - for her er kvaliteten virkelig sat i højsædet, fortæller Jens, der tilføjer, at kunderne ikke sjældent kommer igen, når de først har set og smagt deres håndværk. 

Vi oplever større og større forespørgsler på smørrebrød og pålægskagemænd ud af huset - ganske enkelt fordi arbejdet, de leverer, er i særklasse. Det er noget, vi virkelig kan være stolte af. 

En personalestab i verdensklasse 

Den sidste, men måske nok den vigtigste faktor, Jens tilskriver butikkens succes i 2022, er hans dygtige personale - og han er hundrede procent ærlig, når han forklarer, hvor meget de mennesker betyder for ham. 

"Jeg vil sige det helt bundærligt, og det må jeg gerne blive citeret for. Vores allerstørste kompetence er vores dygtige, søde, rare og servicemindede personale."

I MENY har Jens og kollegerne ekstremt meget fokus på mennesket og trivsel i butikken og derfor kan han, uden sammenligning, sige, at det klart er deres største kompetence.

“Kvaliteten af de mennesker, der hver eneste dag går på arbejde og leverer et fantastisk stykke arbejde - det er ikke noget, der kan sammenlignes med andre ting, understreger Jens.

Det altovervejende budskab i butikken er derfor også, at glæde spreder glæde. 

Det er det, vi arbejder ud fra. Et godt sammenhold og et rart arbejdsmiljø er noget af det vigtigste i vores hverdag. 

Med et besøg i MENY kan du altid forvente en ren og pæn butik, spækket med gode tilbud. Her mødes du i øjenhøjde af Jens og kollegerne, som altid er interesserede i at blive klogere på, hvilke holdninger, du har til butikken.  

“Jeg har nævnt det før, men for mig er det vigtigt, at kunden bliver hørt, og hvis de har noget, som de synes, vi kan gøre bedre, så hører vi det og tager det til os, slutter købmanden af. 

Du kan følge med i de fantastiske JA TAK-tilbud og meget mere på MENY Viborg Marsk Stigs Vejs Facebookside.

Besøg også MENY-butikken på Marsk Stigs Vej 2 B, 8800 Viborg.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: MENY Viborg Marsk Stigs Vej

Seneste på facebook