Museerne i Holstebro finder vikingetidshuse og ardspor i Staby

dato

Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
HUSE, GRØFTER OG ARDSPOR

I Staby har vores arkæologer fundet fire huse, som kan dateres til vikingetiden.

Nær husene er der mørke ardspor, der krydser hinanden i den gamle markoverflade. Det ses tydeligt på de fine dronefotos, som arkæologerne har taget i felten.

Ardspor er mærker i jorden efter arden, som er plovens simple forgænger. Den har ikke vendt jorden, men trukket dybe, parallelle spor.

Det første dronefoto viser det ene vikingetidshus med markering af væggrøften hele vejen rundt.

Grøften, som ses længst til venstre på billedet, er sandsynligvis et tofteskel. Det har afgrænset den grund, hvor huset ligger.

Det er ikke en overraskelse at finde spor efter vikingetiden netop ved Staby. Her i området er der tidligere fundet en del bebyggelse fra denne periode, både vha. luftfotoarkæologi og udgravninger.

Vi glæder os til at se, hvad der mon mere dukker op!

Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af System.

Seneste på facebook