Museerne i Holstebro fortæller historien om stormklokken Hosianna og dens betydning for byen

dato

Så er der nyt fra Museerne i Holstebro
HOSIANNA

I år 1470 blev stormklokken Hosianna hængt op i tårnet på Holstebros daværende sognekirke. Når den ringede, advarede den byens borgere mod brande og andre farer. Så skulle indbyggerne storme til kirken - deraf navnet.

Hosianna er hebraisk og betyder “Frels os” eller “Giv os frelse” - både et råb af lovprisning og en bøn om frelse. Måske meget passende, når man tænker på de mange brande, Holstebro har overlevet.

I 1770 blev alle kirkens tre klokker - heriblandt den oprindelige Hosianna fra 1470 - støbt sammen til én stor tolvklokke, der blev navngivet det samme.

Efter den store brand i 1787, der lagde mange af gårdene omkring Store Torv i ruiner, begyndte Hosianna at ringe hver aften kl. 22 – som en påmindelse til Holstebros indbyggere om at slukke alle levende lys, inden de gik til ro for natten.

Da den gamle kirke i Holstebro blev revet ned i 1906, blev tolvklokken solgt og senere købt af Nationalmuseet.

I Holstebros nye kirke, som stod færdig samme år, blev en nystøbt stormklokke ophængt – og dén ringer stadig hver aften kl. 22.

Den gamle kirke i Holstebro. Foto af Valdemar Meldgaard, ca. 1904.
Stormklokken Hosianna. Foto: Nationalmuseet, 1906.

Museerne i Holstebro er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Museerne i Holstebros på deres hjemmeside.

Museerne i Holstebro

Museumsvej 2 B, Holstebro

+45 96 11 50 ..
Se på kort

åbningstider

Se aktuelle åbningstider på:
www.holstebro-museum.dk
www.hjerlhede.dk
www.strandingsmuseet.dk