Hos Lunds Skrædderi er brudekjolen mere end et smukt ydre. Her bliver kjolen skabt med fokus på personlighed, komfort og håndværk, og netop nu er det tid til at booke, hvis sommerens bryllup skal stå helt skarpt.
Bryllupsdagen er en af livets store begivenheder, og brudekjolen spiller en central rolle. Hos Lunds Skrædderi tilbydes skræddersyede brudekjoler, som designes og sys fra bunden efter brudens ønsker. Uanset om drømmen er klar fra start, eller inspirationen først skal findes undervejs, bliver bruden guidet trygt gennem hele processen.
Erfaring, tryghed og personlig rådgivning
Stine Lund, som er ejer af Lunds Skrædderi har gennem årene hjulpet mange brude med at finde den helt rigtige kjole. Med stor erfaring og solid faglighed kan skrædderiet imødekomme vidt forskellige ønsker, uanset stil, snit eller materialevalg.
Der lægges stor vægt på, at processen foregår i et roligt tempo og uden stress. Derfor anbefales det at være i god tid. En skræddersyet brudekjole tager minimum tre måneder at skabe, men det ideelle er at tage kontakt seks til syv måneder før brylluppet.

Fra idé til færdig kjole
Alle brudekjoler hos Lunds Skrædderi sys fra bunden. Processen starter med en uforpligtende samtale, hvor ønsker, drømme og muligheder vendes. Herefter følger typisk én eller to prøvninger, hvor kjolen formes og finjusteres, inden den færdige kjole kan afhentes.
Bruden kan lade sig inspirere af de kjoler, der allerede hænger i butikken, eller finde idéer på Lunds Skrædderis hjemmeside. Designet er ofte minimalistisk og elegant, men udtrykket formes altid efter brudens ønsker og drømme. Der er også mulighed for selv at medbringe materialer, hvis man har noget helt særligt i tankerne.
Unikt håndværk – skabt til den enkelte
Hos Lunds Skrædderi får bruden ikke en kopi af en eksisterende kjole, men et unikt design, der fremhæver de smukkeste sider og sikrer, at kjolen føles rigtig hele dagen. Målet er at skabe en brudekjole, der både følger moden og indrammer den enkelte bruds personlighed.
Vil man vide mere om mulighederne for en skræddersyet brudekjole, kan man finde inspiration og kontaktoplysninger på Lunds Skrædderis hjemmeside, Facebook-side eller instagram.