Nye initiativer omkring Viborg naturpark har ligget stille hen

Profilbillede
dato

Som følge af coronakrisen har der ikke været de store initiativer omkring Viborg Naturpark det seneste år. Men nu i 2021 bliver en sti mellem Søndermølle, Papirfabrikken og Rindsholm måske en realitet.

Tiden nærmer sig måske til, at der igen kan udvikles planer for parkens fremtid, der ser lys ud i forhold til de visioner Viborg Kommune har for naturparken det kommende år.

Naturfredningsforeningen i Viborgs visioner for naturparken er så simple, at de bare vil følge med i, hvad der sker og holde øje med, om der skulle være planer om at inddrage dele af parken til nye byområder. Især har der været stor frygt for, at Klostermarken på et tidspunkt bliver inddraget som byområde, og den ønskes derfor fredet.

Der har ikke været udsigt til de helt store ambitioner for parken det seneste år. Meget er baseret på frivilligt arbejde, og når man ikke har kunnet mødes, er det klart, at der har været meget stille omkring parken. Frivilliggruppen har ikke haft lyst til at mødes, heller ikke udenfor eller i små grupper - og af gode grunde.

Stirute er på listen

Men trods coronavirus og begrænsninger i den fysiske nærhed, har frivilliggruppen stadig en klar vision og plan for arbejdet, når det igen bliver muligt at komme i gang. De arbejder nemlig med en stirute, der ønskes anlagt. Idéen om stiruten går på at forbinde de tre møller, Bruunshøj, Rindsholm og Sønder, og de ser meget frem til, at dette bliver en realitet.


Kilde: Redaktion

Seneste på facebook