BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Open Workshop er et filmværksted og kunstner residency for animationsprojekter. Vores mål er at styrke talentudviklingen indenfor dansk animation og digital fortælling. I Open Workshop kan både nye og mere erfarne talenter arbejde med animerede kortfilm, serier og feature length film, IP-udvikling, spil, cross- and transmedia projekter. Udover at tildele støtte til animationsprojekter afholder vi også åbne workshops, masterclasses, events og andre netværksskabende begivenheder.
Open Workshop er en del af Fonden Filmtalent og uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop, VIA University College (TAW). Mere information om Open workshop findes på: www.openworkshop.via.dk
The Animation Workshop har som uddannelsesinstitution og videncenter skabt et stærkt, internationalt og kreativt miljø for studerende, kunstnere og talenter inden for animation, tegneserier og nye medier. TAW har til huse i kasernebygningerne på Viborgs tidligere kaserne. Læs mere om organisationen TAW på www.animationworkshop.via.dk
Vi søger en konsulent på deltid med ansættelse fra d. 1. februar 2024 til d. 31. december 2024:
Filmkonsulentens primære opgave er at tildele støtte og udvikle projekter. Afgørelserne skal bidrage til Open Workshops overordnede støttepolitik, som er formuleret i samarbejde med Fonden Filmtalent. Støtte tildeles på baggrund af en kunstnerisk vurdering og en vurdering af ansøgernes potentielle talent, foretaget af filmkonsulenten i samarbejde med Open Workshops leder, produktionsleder og tekniske leder.
Konsulentens arbejde består bl.a. i at varetage:
- 4-5 ansøgningsrunder med ansøgningsfrist i februar, maj, august og november med normalt 20-30 ansøgninger pr. runde.
- Udarbejdelse af skriftlige uddybende afslag eller tilsagn.
- Deltagelse i vores månedlige talentmøder.
- Deltagelse i arrangementet ”Q&A session” en gang i kvartalet op til ansøgningsfristerne.
- Opsøgende talentudviklingsaktiviteter samt ajourføring af status for støttede projekter.
Det forventes, at den samlede årlige arbejdsmængde er omkring 200 timer. Arbejdsbelastningen er højest omkring de fire ansøgningsrunder i februar, maj, august og november. Datoerne for ansøgningsrunderne ligger fast, mens planlægningen af de øvrige aktiviteter i højere grad kan tilpasses.
Filmkonsulenten skal:
- have lyst til og interesse for at indgå i et udviklingsforløb og følge talenterne bag projekterne med en pædagogisk tilgang og en forståelse for kreative processer.
- have professionel erfaring med udvikling af animationsprojekter som producer, instruktør, animator eller lignende og kende den terminologi, der anvendes om drama, karakterudvikling, animation osv. i den professionelle branche indenfor genrerne fiktion, serier, dokumentar og eksperimenterende fortælleformer.
- kunne analysere animationsprojekter i forhold til ansøgers og holdets kompetencer, talent og erfaring.
- have gjort sig overvejelser over metoder og sprog i mødet med ansøger, i udviklings- og mentorprocesser og ved gennemsyn af projekter i produktion.
- Kunne udføre sit arbejde på både dansk og engelsk.
Open Workshop tilbyder en arbejdsplads der:
- arbejder med fremtidens animationstalenter.
- er uformel, fleksibel og travl med sjove kolleger, der alle brænder for arbejdet med talenterne.
- samarbejder med Filmværkstederne i Odense, København og Århus gennem Fonden Filmtalent
- er en del af det kreative animationsmiljø i Viborg via vores tilknytning til The Animation Workshop/ VIA University College.
Ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået mellem relevant faglig organisation og Staten.
Der er tale om en deltidsstilling, der kan kombineres med andet arbejde. Løn efter aftale.
Tiltrædelse d. 1. februar 2024 eller snarest derefter. Vi forventer at afholde samtaler d. 5. januar.
Ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter uploades via nedenstående link senest d. 19. december kl. 12:00.
Yderligere oplysninger kan hentes hos leder for Talent & Skills Development og Open Workshop, Gry Lindebjerg, e-mail: gli@via.dk, tlf. 87 55 49 42.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (0-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
VIA University College, Kasernevej 5, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953319