Opgravning af mink ved Nørre Felding

Profilbillede
dato

Tirsdag den 25. maj 2021 gik opgravningen af mink for alvor i gang, efter testopgravninger på Forsvarets arealer ved Nørre Felding i Kristi himmelfartsferien tidligere på måneden. 

Efter den veloverståede testopgravning på Forsvarets arealer fra gravene ved Nørre Felding og efterfølgende testafbrænding af 1.300 tons minkmasse, går den resterende opgravning af de døde mink nu i gang.  

Opgravningerne begynder ved Nørre Felding ved Holstebro, og i midten af juni skulle de sidste mink gerne være væk herfra - hvis alt forløber efter planen. Herefter fortsætter opgravningen af de mink, der ligger begravet i Kølvrå. Disse ventes fjernet i midten af juli. 

13 forbrændingsanlæg har budt på afbrændingen, og har alle meldt positivt tilbage om, at de kan håndtere minkmassen i deres anlæg. Under testopgravningerne var lugtgenerne beherskede, men i takt med, at temperaturen stiger de kommende uger, vil lugtgenerne også stige. Der vil blive gjort, hvad der kan for at minimere generne.

13.000 tons aflivede mink

I alt 13.000 tons aflivede mink blev i november 2020 gravet ned ved Forsvaret arealer ved Nørre Felding og Kølvrå. Det skete for at begrænse Covid-19-smitterisikoen fra mink. 

Efter seks måneder i gravene er risikoen for Covid-19-smitte væk fra de aflivede mink, har Dansk Veterinær Konsortium vurderet. Og derfor graves minkene nu op og køres til forbrænding uden risiko for folkesundheden. 

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook