Pandekagekroen står klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse

Her ses Finderup Lade, hvor Pandekagekroen har hjemmebane (Foto: Pandekagekroen)
Profilbillede
dato

På Fallevej 1 i Viborg ligger der en ganske usædvanlig restaurant. Her kan du få en treretters middag - men menuen består udelukkende af pandekager. I denne artikel har vi taget en snak med én af Pandekagekroens ejere, Line Nielsen, som gør os klogere på den specielle restaurant i Finderup Lade.

Der findes ofte mange lange og snørklede historier om, hvorfor en restaurant åbner. Men for Line Nielsen var det ganske simpelt, hvorfor Pandekagekroen skulle startes tilbage i 2015:

“Pandekagekroen startede i 2015 ved en pludselig og sjov idé, som bare måtte føres ud i livet. For hvem elsker ikke pandekager?”

Pandekagekroen ligger i Finderup Lade, som tilbage i 1800-tallet var et samlingspunkt for byens borgere, og fra 2006 til 2015 fungerede laden som base for hjemmeværnet. Herefter blev det til en restaurant, og i 2018 overtog Line og Bent Nielsen restauranten.

Det har været vigtigt for dem, at føre restauranten videre i samme ånd som de forgangne ejere, og den ånd ser ud til at virke ret godt, hvis man spørger Line, der også løfter sløret for nye tiltag i den nærmeste fremtid:

“Pandekagekroen har siden opstarten i 2015 fulgt en stigende kurve, og gør det stadig. Der er kommet en del flere ansatte siden opstarten. Restauranten er gennem årene blevet renoveret, og i starten af februar er tiden også kommet til en renovering i baren. Nye retter og menuer udvikles hele tiden og et nyt stort tiltag eller to bliver offentliggjort i 2023.”

Vi må dog vente lidt endnu, før vi kan høre mere om disse tiltag.


Et indblik i den flotte, historiske restaurant med højt til loftet (Foto: Pandekagekroen)

Landets eneste pandekagehus der holder åbent året rundt
Pandekagekroen har et stort udvalg af forskellige, lækre forretter, hovedretter og desserter, og deres friske og hjemmelavede pandekager indgår i alle deres retter. Tilmed har de åbent hele året rundt, og skiller sig på den måde ud fra alle andre i landet.

“Vi er den eneste pandekagekro i Danmark, som har åbent hele året rundt, og vi er de eneste der kun serverer pandekager. Og så er det til priser alle kan være med på, uanset om det er på kroen eller til større arrangementer. Med 63 forskellige varianter af pandekager, skulle der været noget for en hver smag,” siger Line Nielsen med et smil på læben.

“Kvalitet, prisen og servicen er i højsædet og så er størstedelen af vores ingredienser hjemmelavet,” tilføjer hun.


En lækker frokostpandekage - Nr. 53 (Foto: Pandekagekroen)

En oplevelse i særklasse
Pandekagekroen tilbyder take-away og 'mad ud af huset', hvor du kan få retterne ud til store og små arrangementer. Men det er naturligvis også muligt at spise på restauranten, hvor du får dig et måltid du sent vil glemme. Det tør Line godt garantere:

“En tur på pandekagekroen er en oplevelse i særklasse. Den både indeholder en god oplevelse for smagsløgene, historie og en oplevelse til sjælen. Vi på pandekagekroen ligger meget vægt på smagen og kvaliteten af vores pandekager, friske og lækre hjemmelavede ingredienser og at det er en fryd for øjet.”

“Der skal være plads til alle og vores personale er helt almindeligt nærværende mennesker som vil gøre alt for at kunderne får en fantastisk oplevelse de sent vil glemme.”

Budskabet fra Pandekagekroen ligger ganske klart med mottoet:

“Mad til hverdag, konfirmation eller fest. Til pandekagebagning er vi bedst. Gør alle dine gæster glade, bestil pandekagekroen fra Finderup Lade.”

Du kan med fordel følge Pandekagekroen på deres Facebookside, hvor der af og til er konkurrencer. Ellers kan du besøge deres hjemmeside, hvor det er muligt at booke bord eller andre bestillinger.

Du finder Pandekagekroen på adressen Fallevej 1, 8800 Viborg.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Pandekagekroen

Seneste på facebook