Så er der valgkamp i Viborg

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Det første vælgermøde i kampen fandt sted mandag den 6. september, og næsten alle spidskandidater var mødt frem. Kun Nye Borgerlige var ikke til stede.

Aftenens emne var kommunens landdistriktspolitik. Vibland, der arbejder for udvikling af landdistrikterne i Viborg Kommune, var arrangør af debatten, og formand Lone Kastberg lagde vægt på, at det skal være lige så attraktivt at bo på landet som i byen i Viborg Kommune. Faktisk bor 60% af kommunens befolkning i landdistrikterne.

Traditionelle landdistriktsemner

Emnerne, som var på banen, var de traditionelt kendte emner fra landdistriktsdebatten. Hvordan får man tilflyttere ud i landsbyerne, så de ikke dør ud? Og svarene er også de traditionelle.

Der skal flere servicefaciliteter ud tættere på borgerne.

Mads Panny fra Socialdemokraterne havde et konkret ønske med. Han vil gerne kunne lægge mere musikundervisning ud lokalt.

Han mener, at det vil være en fordel at få musikundervisningen ud på de lokale skoler frem for at centralisere den i Viborg.

Borgmester Ulrik Wilbek fra Venstre lagde vægt på, at Viborg Kommune allerede har et landdistriktsudvalg, som gør det godt, men at det selvfølgelig er bekymrende, hvis byerne bliver så små, at det ikke er muligt at opretholde skolerne.

Ca. 100 borgere deltog i debataftenen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook