Svaret er fundet inden sommerferien i år.
I Viborg Kommune findes mange små landsbybørnehaver, men står det til kommunen, skal seks af børnehaverne lukkes. Børnene skal i stedet samles i større børnehaver. Èn af børnehaverne som risikerer at skulle lukke, er Børnehaven Regnbuen som ligger i Skelhøje. Børnehaven har plads til i alt 40 børn. Hvis Regnbuen lukker, skal børnene i stedet til nabobyen Frederiks, hvor børnehaven kan huse 100 børn.
Ifølge Viborg Kommunes politikere, skal institutioner have plads til minimum 60 børn – ellers skal de lukkes. Formålet med det hele er, at man fra kommunens side vil undgå at have tomme pladser, og dermed sikre mest mulig pasning for pengene.
Beslutningen tages altså inden sommerferien. Indtil da er det uvist om de seks børnehaver skal lukke eller ej.