Hos Skin Society har indehaver Isabella Langvad fået nyt, fagligt stærkt selskab. Med kosmetologen Bine Gomaa på holdet udvider klinikken sit univers af resultatorienterede behandlinger – og styrker samtidig fokus på kvalitet, fordybelse og følelsen af hverdagsluksus.
Isabella, indehaver af Skin Society, fortæller, at samarbejdet har været længe undervejs: ”Jeg havde overvejet det i lang tid, for jeg så virkelig potentiale i Bine. Hun er ung, men har en enorm sult efter at dygtiggøre sig. Jeg kunne se, at hun havde det helt rigtige håndelag og den rette tilgang til faget.”
Da Isabella tog kontakt, var Bine straks klar på idéen. Sammen fandt de hurtigt ud af, at de deler de samme visioner for både behandlingerne og atmosfæren i klinikken.
”Vi er meget enige om, at velvære og resultater hænger sammen. Hos os skal der være tid nok til at få det perfekte finish, så kunden altid går herfra med følelsen af hverdagsluksus,” fortæller Isabella.

Fokus på faglighed – ikke administration
For Bine har det været en stor lettelse at blive en del af et etableret team. Førhen, har hun haft sin egen klinik i byen.
”Hun er meget taknemmelig for at være en del af en anden klinik, hvor hun kan fokusere på behandlingerne i stedet for alt det administrative,” forklarer Isabella. ”Det betyder, at hun kan fordybe sig i det, hun brænder for – nemlig at skabe smukke resultater for kunderne.”
Nye kompetencer til klinikken
Bine har arbejdet med vipper i næsten syv år og færdiggjorde sin uddannelse som kosmetolog for halvandet år siden. Med hendes ekspertise på området kan Skin Society nu tilbyde et nyt behandlingstilbud – nemlig vippeekstensions.
”Hun er utrolig dygtig til vipper – det er hendes helt store styrke,” fortæller Isabella. ”Jeg laver ikke selv vippeekstensions, så hendes kompetencer er et perfekt supplement til vores nuværende behandlinger. Hun er både sød, engageret og erfaren, og jeg glæder mig virkelig til, at vi kan udvikle os sammen.”
Specialisering og kvalitet i højsædet
Hos Skin Society er målet ikke at tilbyde alt – men at være blandt de bedste til det, de gør.
”Fra start har jeg bevidst valgt mange behandlinger fra, så jeg laver det, jeg kan lide. Jeg tror på, at man skal specialisere sig for at blive rigtig god,” afslutter Isabella.
Vil du møde Bine og opleve Skin Societys univers af velvære og resultatorienterede behandlinger, kan du læse mere på deres hjemmeside eller følge med på Facebook.