Solkilde vil bringe mere magi ind i din hverdag

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Hvis du altså tør åbne dig for det. Hver anden mandag åbner Solkilde lige uden for Viborg dørene for Magisk Mandag. Det er et koncept, hvor en ”smuk sjæl inviteres til at dele og inspirere med de sandheder og indsigter, der bobler frem”, som det hedder i Solkildes facebookopslag.

Oven på et kildevæld ligger det, som de selv kalder et kraftcenter. Man bruger kilden til at højne energien i sig selv og verden. Og hver anden mandag er altså magisk.

Første gang var mandag den 13. september, hvor konceptet blev introduceret. Ulla Sonne Bertelsen står både for Solkilde i det daglige og for de magiske mandage.

Hun vil tale med deltagerne om, hvordan der kommer mere magi ind i livet. Måske tør man ikke åbne sig for det magiske, eller måske ved man bare ikke, hvordan man griber det an.

Der bliver en guidet meditation, som kommer til at tage fat i det, som Ulla Sonne Bertelsen kalder ”magi-tvivleren”, som er den del af os, der ikke helt tror på vores magiske evner.

Hun er overbevist om, at når magi-tvivleren får lov at opleve magien, kan der opstå en helt ny kontakt til den indre magiker.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook