Det nybygget hotel, Peak 12 i Viborg er en af blot 17 bygninger, der er blevet nomineret til den grimmeste bygning i 2021.
Hotellet som ellers åbnede i august, efter seks måneders forsinkelse på grund af materialemangel bjergtog ellers de besøgende med deres tagterrasse. Men fra jorden er der ikke meget at være begejstret for.
Det er i hvert fald dommen fra Arkitekturoprøret Danmark.
Arkitekturoprøret Danmark har nemlig nomineret Peak 12 Hotel til grimmeste byggeri i 2021.
Hotellet Peak 12
Det nye hotel som ligger ved Tinghallen er på 12 etager, men det er ikke derfra at hotellet har fået sit navn. Det henviser til hældningen på taget.
Folkene bag foreningen, Arkitekturoprøret Danmark er ikke fagfolk, og det er medlemmerne af foreningen, der selv har fundet frem til de 17 bygninger, der nu kæmper om den noget tvivlsomme ære. Sidste år blev Viborg Baneby nomineret, men den vandt ikke.