PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN
Koldingvej 111, 8800 Viborg
Fantastisk byhus klar til indflytning
Ugens Bolig har det hele til den lille familie, der gerne vil bo tæt på både grønne arealer i Liseborg Plantage, men også tæt på Viborgs historie og kulturliv, og som gerne bare vil flytte ind med det samme.
Boligen, der ligger 3 kilometer fra centrum, er på 135 kvadratmeter, fordelt på hele tre etager. Huset er fra 1931, men det er løbende sat i stand, og derfor står det helt indflytningsklar til de nye ejere. Også haven, der ligger sydvendt med en lækker træterrase, er nem at holde, så derfor er det sådan set bare at tage kaffen med ud på terrassen og nyde stemningen, eller måske arbejde med lidt praktiske ting i det isolerede haveskur.
Samlingspunkt for familien
Indendørs byder huset velkommen med store lyse rum og moderne detaljer. Stueetagen byder på familiens samlingspunkt med et stort og åbent køkkenalrum, en stor entré med skydeskabe og et kæmpestort badeværelse med brusemiljø, spabad og vaskesøjle.
Førstesalen har tre gode værelser og et repos, der kan bruges som kontor. I toppen ligger et stort rum på knap 30 kvadratmeter, hvor der er udnyttet med loft til kip og ovenlysvinduer. Her kan der laves alt fra stort kontor til legerum eller teenageværelse i luksusklassen – det er kun husets nye ejere, der sætter begrænsningerne.