Så er der nyt fra Ung i Balance
Kravintolerance
Når et menneske har været ramt af traumer eller overkrav, vil hjernens alarmsystem, amygdala, være konstant overaktiv og i alarmberedskab.
Og da amygdala ikke er i stand til at skelne mellem ægte fare og svære følelser, betyder det at hver en lille snert af ubehag, vil føles voldsomt ubehagelig og angstfyldt for personen.
Det betyder også at hvert et lille krav, eller bare fornemmelsen af et krav eller en forventning, vil aktivere amygdala, hjernens alarmsystem, og vække ubehag og angst.
Derfor kan man ofte tale om en form for "kravintolerance," hos unge mistrivsel.
Deres tolerance overfor svære følelser er blevet meget lille, og de reagerer derfor ofte meget voldsomt, når der bliver stillet krav til dem.
Desuden vil mange ting, som andre ikke oplever som krav, pludselig begynde at føles som krav, for personer med en overaktiv amygdala.
Det kan f.eks. være at det føles som et voldsomt krav:
at gå i skole
at lave lektier
at gå til fritidsaktiviteter
at gå i bad
at være med til familiesammenkomster
at komme ud af værelset
at være sammen med andre mennesker
at spise aftensmad med familien mm.
at nogen spørger til skole eller fremtid
Det kan være aktiviteter som tidligere ikke har været noget problem, men som bliver det, fordi den unges nervesystem er overbelastet.
Derfor kan man, som forælder til en ung i mistrivsel, ikke længere bruge de almindelige normer for opdragelse.
Man kan ikke længere bruge de værdier man måske tidligere har brugt, som f.eks.:
"Man skal i skole, med mindre man har feber."
"Man kan ikke tage til fritidsaktiviteter hvis man ikke har været i skole."
"Ved aftensmaden spiser vi sammen som familie."
"Alle i familien hjælper til."
Så når et barn eller en ung (eller en forælder) i familien er stresset og overbelastet, er man simpelthen nødt til at lave helt om på sin måde at tænke på, og give slip på de normer man plejer at læne sig op af.
For så skal der ikke stilles krav om at den unge skal kunne det samme som andre unge. Og krav om pligter, deltagelse i fællesskaber osv., giver ikke længere mening.
I den situation, skal man som forælder konstant mærke efter, hvad ens barn kan holde til, samtidig med at man ofte skal kæmpe mod systemet (og evt. familie og venner), som ikke har forståelse for, at man ikke skal presse et barn yderligere, når kravene i forvejen er overvældende, og barnets hjerne ikke kan klare yderligere belastning.
Så kære forælder - du er ikke pyldret eller en dårlig forælder, når du lytter til dit barn, passer på dit barn, og hjælper det med at sige fra overfor omverdens overkrav.
Gitte
Når et menneske har været ramt af traumer eller overkrav, vil hjernens alarmsystem, amygdala, være konstant overaktiv og i alarmberedskab.
Og da amygdala ikke er i stand til at skelne mellem ægte fare og svære følelser, betyder det at hver en lille snert af ubehag, vil føles voldsomt ubehagelig og angstfyldt for personen.
Det betyder også at hvert et lille krav, eller bare fornemmelsen af et krav eller en forventning, vil aktivere amygdala, hjernens alarmsystem, og vække ubehag og angst.
Derfor kan man ofte tale om en form for "kravintolerance," hos unge mistrivsel.
Deres tolerance overfor svære følelser er blevet meget lille, og de reagerer derfor ofte meget voldsomt, når der bliver stillet krav til dem.
Desuden vil mange ting, som andre ikke oplever som krav, pludselig begynde at føles som krav, for personer med en overaktiv amygdala.
Det kan f.eks. være at det føles som et voldsomt krav:
at gå i skole
at lave lektier
at gå til fritidsaktiviteter
at gå i bad
at være med til familiesammenkomster
at komme ud af værelset
at være sammen med andre mennesker
at spise aftensmad med familien mm.
at nogen spørger til skole eller fremtid
Det kan være aktiviteter som tidligere ikke har været noget problem, men som bliver det, fordi den unges nervesystem er overbelastet.
Derfor kan man, som forælder til en ung i mistrivsel, ikke længere bruge de almindelige normer for opdragelse.
Man kan ikke længere bruge de værdier man måske tidligere har brugt, som f.eks.:
"Man skal i skole, med mindre man har feber."
"Man kan ikke tage til fritidsaktiviteter hvis man ikke har været i skole."
"Ved aftensmaden spiser vi sammen som familie."
"Alle i familien hjælper til."
Så når et barn eller en ung (eller en forælder) i familien er stresset og overbelastet, er man simpelthen nødt til at lave helt om på sin måde at tænke på, og give slip på de normer man plejer at læne sig op af.
For så skal der ikke stilles krav om at den unge skal kunne det samme som andre unge. Og krav om pligter, deltagelse i fællesskaber osv., giver ikke længere mening.
I den situation, skal man som forælder konstant mærke efter, hvad ens barn kan holde til, samtidig med at man ofte skal kæmpe mod systemet (og evt. familie og venner), som ikke har forståelse for, at man ikke skal presse et barn yderligere, når kravene i forvejen er overvældende, og barnets hjerne ikke kan klare yderligere belastning.
Så kære forælder - du er ikke pyldret eller en dårlig forælder, når du lytter til dit barn, passer på dit barn, og hjælper det med at sige fra overfor omverdens overkrav.
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
