Så er der nyt fra Ung i Balance
Skoletraumer
- skæld ud, irettesættelser og irritation fra lærerne er en del af hverdagen for mange børn og unge, særligt dem som har lidt ekstra svært ved det faglige eller udfordringer med at sidde stille og koncentrere sig.
Det er langt hen af vejen forståeligt at lærerne bliver irriterede på disse børn og unge, da de ofte forstyrrer undervisningen.
MEN det er også meget forståeligt at børnene og de unge REAGERER på det de møder, for deres alarmsystem i hjernen bliver mere og mere vagtsomt, og begynder at reagere på den mindste snert af ubehag i skolen.
Nogle unge reagerer indad - i form af f.eks. angst, dårligt selvværd, selvdestruktiv adfærd og tilbagetrækning.
Mens andre reagerer udad, ved f.eks. at blive vrede, hidsige og flabede eller ved at begynde at trække sig fra skolen.
Forestil dig dette:
" En 13 årig dreng har engelsk. Drengen har gennem sin skolegang haft lidt svært ved det faglige, og engelsk er ikke hans bedste fag.
Han har desuden haft mange lærerskift, og har haft nogle dårlige oplevelser med lærere, som han har følt sig nedgjort og presset af.
I denne engelsktime, får drengen at vide at han skal aflevere en opgave, som klassen har haft for. Men drengen mener at opgaven først skal afleveres næste dag, da det er det der står på AULA.
Der opstår en diskussion, og drengen ender med at blive flabet overfor læren, og nægter at aflevere opgaven, som han har planlagt at lave til næste dag. Læren bliver vred, og skriver hjem til forældrene.
Drengens mor kender dog til drengens skoletraumer, og ved at han kan reagere med at blive flabet, når lærerne irettesætter ham. Moren ved at hun også selv har en andel i drengens følelsesmæssige traumereaktioner, da hun tidligere også selv kunne meget sur og irettesættende. Men da hun har fået større indsigt i sin søns traumer og mønstrene i familien, ved hun at det er vigtigt at hun ikke fortsætter af samme spor som læreren og presser ham ydeligere, men at hun i stedet møder drengen i hans følelser, og hjælper ham med at regulere sit nervesystem.
Og dermed hjælper hun drengen med at hele de følelsesmæssige skoletraumer og familietraumer der sidder i hans nervesystem."
Kigger man bagom drengens adfærd, er det tydeligt at lærens konfronterende og irettesættende tilgang rammer nogle "gamle" traumer i ham, og trigger de dårlige oplevelser han tidligere har haft med lærere, og med sin mor. Drengens traumerespons er at reagere med en "kamp reaktion," dvs en udadreagerende adfærd som gør at han bliver sur og flabet.
Andre unge ville måske have reagerer mere indad, og have bebrejdet sig selv for ikke at have afleveret opgaven til tiden. Det kunne have medført stress, angst og overbelastning i det lange løb.
Pointen er, at når vi møder unge som udviser en uhensigtsmæssig adfærd i skolen, er det vigtigt at kigge tilbage og anerkende de oplevelser de tidligere har haft, i stedet for at bygge oven på traumet, ved at skælde ude, straffe eller bebrejde den unge for den uhensigtsmæssige adfærd.
️Det ikke den unges skyld.
️Det er ikke den enkelte læres skyld.
️Det er ikke forældrenes skyld.
Men det er de voksnes ansvar at forsøge at se bagved adfærden, og forstå hvad der sker i den unge. For på den måde kan man som voksen - forælder, lærer mm., møde den unge med respekt og hjælpe ham/hende med at regulere sit nervesystem, og efterhånden få skabt et mere hensigtsmæssigt spor i hjernen.
Jeg håber opslaget har givet stof til eftertanke. Er der noget du kan genkende fra dine børn?
Gitte
- skæld ud, irettesættelser og irritation fra lærerne er en del af hverdagen for mange børn og unge, særligt dem som har lidt ekstra svært ved det faglige eller udfordringer med at sidde stille og koncentrere sig.
Det er langt hen af vejen forståeligt at lærerne bliver irriterede på disse børn og unge, da de ofte forstyrrer undervisningen.
MEN det er også meget forståeligt at børnene og de unge REAGERER på det de møder, for deres alarmsystem i hjernen bliver mere og mere vagtsomt, og begynder at reagere på den mindste snert af ubehag i skolen.
Nogle unge reagerer indad - i form af f.eks. angst, dårligt selvværd, selvdestruktiv adfærd og tilbagetrækning.
Mens andre reagerer udad, ved f.eks. at blive vrede, hidsige og flabede eller ved at begynde at trække sig fra skolen.
Forestil dig dette:
" En 13 årig dreng har engelsk. Drengen har gennem sin skolegang haft lidt svært ved det faglige, og engelsk er ikke hans bedste fag.
Han har desuden haft mange lærerskift, og har haft nogle dårlige oplevelser med lærere, som han har følt sig nedgjort og presset af.
I denne engelsktime, får drengen at vide at han skal aflevere en opgave, som klassen har haft for. Men drengen mener at opgaven først skal afleveres næste dag, da det er det der står på AULA.
Der opstår en diskussion, og drengen ender med at blive flabet overfor læren, og nægter at aflevere opgaven, som han har planlagt at lave til næste dag. Læren bliver vred, og skriver hjem til forældrene.
Drengens mor kender dog til drengens skoletraumer, og ved at han kan reagere med at blive flabet, når lærerne irettesætter ham. Moren ved at hun også selv har en andel i drengens følelsesmæssige traumereaktioner, da hun tidligere også selv kunne meget sur og irettesættende. Men da hun har fået større indsigt i sin søns traumer og mønstrene i familien, ved hun at det er vigtigt at hun ikke fortsætter af samme spor som læreren og presser ham ydeligere, men at hun i stedet møder drengen i hans følelser, og hjælper ham med at regulere sit nervesystem.
Og dermed hjælper hun drengen med at hele de følelsesmæssige skoletraumer og familietraumer der sidder i hans nervesystem."
Kigger man bagom drengens adfærd, er det tydeligt at lærens konfronterende og irettesættende tilgang rammer nogle "gamle" traumer i ham, og trigger de dårlige oplevelser han tidligere har haft med lærere, og med sin mor. Drengens traumerespons er at reagere med en "kamp reaktion," dvs en udadreagerende adfærd som gør at han bliver sur og flabet.
Andre unge ville måske have reagerer mere indad, og have bebrejdet sig selv for ikke at have afleveret opgaven til tiden. Det kunne have medført stress, angst og overbelastning i det lange løb.
Pointen er, at når vi møder unge som udviser en uhensigtsmæssig adfærd i skolen, er det vigtigt at kigge tilbage og anerkende de oplevelser de tidligere har haft, i stedet for at bygge oven på traumet, ved at skælde ude, straffe eller bebrejde den unge for den uhensigtsmæssige adfærd.
️Det ikke den unges skyld.
️Det er ikke den enkelte læres skyld.
️Det er ikke forældrenes skyld.
Men det er de voksnes ansvar at forsøge at se bagved adfærden, og forstå hvad der sker i den unge. For på den måde kan man som voksen - forælder, lærer mm., møde den unge med respekt og hjælpe ham/hende med at regulere sit nervesystem, og efterhånden få skabt et mere hensigtsmæssigt spor i hjernen.
Jeg håber opslaget har givet stof til eftertanke. Er der noget du kan genkende fra dine børn?
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
