Viborg julemarked snart klar igen

Profilbillede
dato

En løsning på den ødelagte teltdug på Nytorv er fundet. 

Onsdag morgen kollapsede teltdugen på Nytorv i Viborg. Det skete på grund af de meget store mængder sne som faldt over kort tid. Den kollapsede teltdug satte en stopper for det ellers så hyggelige julemarked, men nu er der altså fundet en løsning, sådan at julemarkedet igen kan fortsætte.

Den teltdug som i flere år har været over Nytorv, er af en model som også er at finde i bl.a. Østrig og Schweiz. Det betyder også, at teltdugen er lavet til at kunne holde meget sne. Hvad der skyldes at teltdugen kollapsede, vil Viborg Kommune nu undersøge.

På fredag vil der blive opsat en ny konstruktion, hvorefter julemarkedet gerne skulle kunne genåbne om lørdagen kl. 10. Den nye konstruktion er konstrueret på en helt anden måde, end den som kollapsede. Derfor skal borger og handlende ikke være nervøse for, at også denne kan kollapse. Det vil nemlig ikke ske.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook