Viborg Kommune er udfordret på omsorgs- og sundhedsområdet

Profilbillede
dato

Omsorgs- og sundhedsområdet i Viborg Kommune er udfordret på grund af den høje smitte. På nuværende tidspunkt mangler der rigtig mange medarbejdere på grund af COVID-19. Der er især hjemmeplejen, der er ramt, og der arbejdes i kommunen på højtryk med at finde medarbejdere fra andre fagområder, der kan hjælpe til.

Der er mere en 100 medarbejdere, der på nuværende tidspunkt mangler på grund af COVID-19. De manglende medarbejdere giver især udfordringer på plejecentre, hjemmepleje, Madservice, Aktivitet og Udvikling samt genoptræning.

Der er hjælp på vej

Viborg Kommune arbejder på fuldt tryk med at skaffe personale fra andre fagområder, der vil kunne hjælpe i den akutte situation. Der er blandt andet dialog med tidligere poder og personalet fra vaccinationscentre. Samtidig bliver der udvist stor fleksibilitet hos kommunens egne medarbejdere, der prøver at påtage sig flere vagter.

Derudover ses der også på muligheden for at trække på andet kommunalt sundhedspersonale. Personale der ikke arbejder med akutte opgaver men med f.eks. forebyggelse og velfærdsteknologi.

Kommunen appeller til forståelse om, at kommunen er nødt til at prioritere og kun bruge tid på de opgaver, der er absolut nødvendigt. Det betyder desværre at opgaver som rengøring, træning og forebyggende hjemmebesøg kan blive udskudt eller blive foretaget sjældnere i den næste tid. Det kan også være andre personer, der kommer end dem der plejer at dukke op.

Kilde: Redaktionen