Viborg Kommune vinder stor europæisk pris

Profilbillede
dato

Viborg Kommune vinder sammen med HAVE Kommunikation & PR den fornemme kommunikationspris ”European Excellenc Award” i kategorien Best Digital Event. 

Det er sjældent at en dansk kommune vinder en international kommunikationspris, men den prestigefyldte, europæiske pris "The European Excellence Award", føjer sig blot til en række af flotte priser som TegnHåb-kampagnen har vundet. 

TegnHåb

Ideen til Tegn Håbet blev til Danmarks Indsamling 2021, da Viborg var vært for Danmarks Indsamling i 2021. Viborg satte alle sejl til for at hjælpe med at samle ind til coronakrisens mest udsatte børn, og samtidig vise sine styrker indenfor visuel kreativitet og positionen som UNESCO Creative City.

Aktører under Viborg UNESCO Creative City - Kulturskolen Viborg, Visuel HF, The Drawing Academy ved The Animation Workshop, VIA University College og Viborg Kommune, satte derfor gang i TegnHåb-kampagnen, hvor de bad børn og unge om at tegne deres håb for fremtiden og sender gode tanker til dem, som verden over var hårdt ramt af coronakrisen.

Kampagnen blev efterfølgende en stor succes, og der blev indsendt mere en 3000 tegninger fra hele 33 lande. Flere internationale medier bragte historien om børnenes tegninger, og der var også en udstilling på Statens Museum for Kunst. Der har været stor international interesse for at udstille tegningerne. På nuværende tidspunkt er de udstillet i Wuhan i Kina.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook