KOM PÅ RUNDVISNING MED FRANTS ... det var nemlig ham, der i 2021 fandt guldsmykket på en mark ved Bøvlingbjerg i Lemvig Kommune. 🌾 Nu kan du for alvor komme ✨behind the scenes✨ i vores nye særudstilling om Smykket, når detektorfører Frants Fugl Vestergaard giver en helt ekstraordinær rundvisning. Torsdag den 15. februar 2024 i vinterferien tager Frants op til 30 deltagere med på rundvisning, hvor I får mulighed for at tale med Frants, se hans metaldetektor og komme tæt på historien om smykkets rejse fra muld til montre. 🔗 Billetter kan købes via begivenheden eller dette link: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM8929/c35o779ih7?fbclid=IwAR26ggm9IAhaIKWlpgqlyQxNlO3ZfdZVo06Zhug5j7zZwUkOTk98fN3cb7o
Vi er nok mange, der har nydt en fastelavnsbolle til kaffen i dag ✋☕ Et stykke helt klassisk bagværk, som vi tror, at vi kender - men faktisk har fastelavnsbollen ændret sig enormt meget gennem tiden. 🥯 Her fortæller vores museumsinspektør Sara om udviklingen fra 1400-tallet og til i dag. Om den luksuriøse hvede, de tyske bollekoner og inspiration fra vores nabolande. 🌾 Kig også forbi Museumscafeen her i vinterferien, hvor I kan nyde en dejlig, hjemmelavet (og nutidig) fastelavnsbolle, mens børnene er optaget af 🌟Selvlysende Smykkejagt🌟 inde i udstillingen.
🇩🇰 TILLYKKE, HOLSTATBRO 🇩🇰 I dag er det 750 år siden, at Holstebro - dengang Holstatbro - første gang nævnes. Byens gader har dannet ramme om fejring af fødselsdagen i dag, og det store Byjubilæum fortsætter længe endnu. 🎉 Og der er sandelig meget at fejre. Holstebro har gennemgået krige, brande, epidemier og lavkonjunktur og ikke kun overlevet, men også blomstret. 🌻 Flere centrale dele af Holstebros historie peger tilbage mod Storåen. "Holstath" er det olddanske ord for "sted, hvor der er huller i en å", og på byens våbenskjold er afbilledet en lindorm, der dræbes af Skt. Jørgen. Lindormen boede under broen ved åens vadested. 🐍 I mange årtusinder har området omkring Storåen tiltrukket mennesker. Der er spor efter dem: redskaber i flint, skår fra potter og kar, gravhøje og rester af bebyggelse og levet liv op igennem tiden. 🌊 Byen, åen og områderne omkring os indeholder et væld af historier. Dem fortæller vi på Holstebro Museum. 📚 Når vores jubilæumsudstilling åbner d. 23.03.2024, kan du dykke ned i byens fortid på en helt ny måde. 🌟
🌟 EKSKLUSIV OMVISNING MED SARA 🌟 Denne lørdag er Holstebro værtsby for Danmarks Indsamling! 💰 Som et bidrag til indsamlingen har Holstebro Museum sat et eksklusivt museumsbesøg på højkant! Vores museumsinspektør Sara tager dig - og op til 9 andre - med på en helt særlig behind the scenes-omvisning i vores to nye særudstillinger: 🌟 Smykket, et helt unikt guldsmykke fra vikingetiden, er netop vendt tilbage til Vestjylland, hvor det oprindeligt blev fundet. Smykket er danefæ, men er ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet - og nu kan du opleve det helt tæt på i vores nye udstilling, der åbner 2. februar. ⛪️ I anledning af Holstebro Byjubilæum, hvor Holstebro fylder 750 år, åbner vi en enestående særudstilling om byens tilblivelse og historie. Du kan byde på Saras omvisning herunder: https://www.auktionshuset.com/da/auktion/holstebro-behind-the-scenes-eksklusiv-omvisning-i-holsteb/i6432917/
FOREDRAG OM DYRENES BY - 31.01.2024 Mennesker og dyr har altid levet i tæt sameksistens. Dyr har været vores venner og vores mad, de har været uundværlige til jagt og til landbrug. 🐶 For arkæologer er forhistoriens dyr synlige mange steder: deres skind bliver til tekstiler, deres knogler og horn til perler, redskaber og spillebrikker. Dyrene findes i grave eller som slagteaffald. 🍗 Kom til foredrag på Holstebro Museum onsdag d. 31. januar kl. 19:00, når 2 x Lotte fortæller om, hvilke spor museets arkæologer finder efter det liv, som mennesker og dyr har levet sammen i Holstebro - dyrene og gådernes by. 🐋 Foredraget varer fra 19:00 - 21:00, og i den indlagte pause har du mulighed for at nyde kaffe og kage fra Museumscafeen. ☕🍰 🔗 Læs mere og køb billet her: https://holstebro-museum.dk/event/holstebro-dyrene-og-gaadernes-by-2/
GLÆD JER: Smykket vender hjem 🤩 Til februar åbner vi en helt ny særudstilling med et meget sjældent guldsmykke i centrum. Smykket er danefæ og blev for et par år siden fundet på en vestjysk mark. Siden da har Nationalmuseet passet på det, og vi er stolte over at kunne præsentere det unikke detektorfund i den ene af vores to særudstillinger i forbindelse med Holstebro Byjubilæum. Oplev Smykket fra 2. februar 2024 på Holstebro Museum. 📸 Søren Greve
⭐ Vi ønsker alle en glædelig, eventyrlig jul ⭐ Velkommen på Holstebro Museum den 27., 28., 29. og 30. december. Find åbningstider og priser her: https://holstebro-museum.dk/ Altid fri entré op til 26 år 🎟️
Vidste du, at Holstebro i senmiddelalderen havde to borgmestre? 🗝️ I 1400-tallet havde de fleste danske byer byråd og borgmestre. Et byråd bestod ofte af 12 medlemmer, der sad i rådet i mange år, da rådmændene blev valgt på livstid. Rådmændene valgte borgmestre, der var en slags ledere for byrådet. Bagefter blev de godkendt af kongen. Det var helt almindeligt, at der var to borgmestre ad gangen. København og Malmø fik i 1526 endda ret til at have fire borgmestre. Som medlem af byrådet stod man i toppen af samfundet og havde en del magt. Byrådet bestod for det meste af velhævende købmænd – håndværkere måtte ikke sidde i byrådet. Rådmændene og borgmestrene var som sådan ikke aflønnet, men nød en del økonomiske fordele, deriblandt fritagelsen fra den årlige byskat. I Holstebro sad en del heste- og oksehandlere i byrådet. For eksempel var Simon Thilofsen og Nis Tammesen, der begge havde internationale handelsforbindelser, borgmestre i 1510. Første billede er fra Rigsarkivet, hvor den indflydelsesrige Nis Tammesen er omtalt i Ribe toldregnskab fra 1504/05. Havde H.C Østerby været borgmester i Holstebro Kommune for 500 år siden, havde han nok delt posten med en anden.
To museumsoplevelser på en billet 🤩 Velkommen på Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum denne weekend 🏛️✨ Lørdag og søndag holder vi åbent kl. 11-17. Der er altid GRATIS entré for alle op til 26 år 🎟️ Forresten… husk at besøge os mellem jul og nytår, hvor vi holder Juleåbent d. 27.-30. december 🎄
👑🐟 EN SLAGS KONGELIG HOFLEVERANDØR 🐟👑 Vidste du, at en hestehandler fra Holstebro forsynede dronning Christines hof med fisk i år 1519? Simon Thilofsen var en borgmester og heste- og oksehandler fra Holstebro, der rejste til det store årlige efterårsmarked i Ribe i september 1519. På markedet fortoldede han ikke kun en del okser og heste, men solgte også 18 snes kabliau (torsk) til dronningens regnskabsfører. Fisken blev derefter fragtet fra Ribe til Odense, hvor der var behov for en del fødevarer til dronningens talrige personale. Dronning Christine var på det tidspunkt enke efter kong Hans og residerede i Odense. Hun havde et stort hofpersonale både på en fornem gård i byen og på Næsbyhoved Slot ved Odense. Hendes regnskabsførere rejste regelmæssigt til markederne i Ribe, hvor de købte handelsvarer og opkrævede toldafgifter til dronningen. #historie #holstebromuseum #holstebro #vestjylland #holstebro750
📗BOG OM BYENS BEGYNDELSE📗 Holstebro Museum tyvstarter Holstebro Byjubilæum med en ny bog om det allerældste Holstebro. Bogen løfter sløret for nye analyser af landskabet under Holstebro og udruller de arkæologiske udgravninger, som Holstebro Museum hidtil har lavet i byen. 🔥Holstebro har været hærget af den ene storbrand efter den anden, som har fjernet mange af fortidens spor. Byfornyelser og rørlægninger har også gjort sit til at slette byens historie ❌ Derfor er der meget, vi stadig ikke ved om det allertidligste Holstebro, men denne bog giver jer byens begyndelse. Den er skrevet af arkæologen Bo Ejstrud, som leder museets luftfotoarkæologiske forskningscenter. Bogen koster 149,- og kan købes inden for museets åbningstid på: 🏛️Holstebro Museum 📍Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
Engang var der frygt for, at de såkaldte ”åndssvage”, ”abnorme” og ”sindssyge” individer ville formere sig med stor hast. Derfor fik Danmark i 1929 en sterilisationslov. Den socialdemokratiske K.K. Steincke var hovedarkitekten bag den racehygiejniske lovgivning herhjemme. Kom til foredrag på Holstebro Museum med historiker Mathias Mejlholm, der tager jer gennem racehygiejnens- og tvangssterilisationens historie og indtog i Danmark. 🏛️ Foredrag på Holstebro Museum 📅 Onsdag d. 6. december 2023 ⏰ Kl. 19.00 📍 Museumsvej 2B, 7500 Holstebro 🎟️ Køb billet (50 kr.*): https://holstebro-museum.dk/ *Gratis for medlemmer af Holstebro Museumsforening.
🪵 FORSVARSVÆRK FRA JERNALDEREN ⚔️ Det er ikke ofte, at vi finder hulbælter i Danmark, men på vores tracégravning igennem Holstebro Kommune og Lemvig Kommune, fandt vi hele tre tilfælde af hulbælter i den vestjyske muld. Vi gravede her i forbindelse med forundersøgelsen af kabeltracéet til Thor Havmøllepark, hvor vi undersøgte en strækning på ca. 20 kilometer mellem transformerstationerne ved Idomlund og Volder Mark 🔋 Vi kender hulbælter fra den førromerske jernalder (år 500 f.v.t til år 1 e.v.t), hvor de blev brugt som et spærrende forsvarsværk imod fjender og som en form for afgrænsning af territorier. Desværre fandt vi ingen bevarede træspidser i bunden af disse hulbælter. Typisk består et hulbælte af en række af 5-9 huller og har en bredde på omkring 3-4 meter. Længden af hulbæltet varierer meget i Danmark. Hullerne er oftest omkring 15-25 centimeter dybe fra overfladen og har højst sandsynligvis haft skarpe træspidser stående i bunden, som kunne volde heftig skade på uvedkommende folk.
🎁 OPDATERING: VINDERNE ER FUNDET OG KONTAKTET 🎄 Vind årets udgave af Holstebrokalenderen. Vi udlodder hele to styk 🎅🏼 Der er 25 gaver til en værdi af mere end 2.200 kr. Bag en af lågerne finder du en gave fra Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. For at deltage skal du svare på følgende spørgsmål: ⏰ Hvornår holder Holstebro Museum åbent mellem jul og nytår? Skriv dit svar i en kommentar nedenfor. Vi trækker lod onsdag d. 29. november, og vinderen får direkte besked herinde. Kalenderen skal afhentes i museernes billetsalg på Museumsvej 2B, Holstebro inden for åbningstid. (Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.) ➡️ Vi beklager de eventuelle gener, der var i forbindelse med spam fra falske profiler.
🎁 Med en måned til juleaften bugner Museumsbutikken af julepynt og julegaver 🎁 Find plakater og tekstiler, håndlavet keramik, smykker, bøger og delikatesser fra blandt andre Syv Sind Gin, Maileg, Sarah Jahangir studio, SCHERNING, Koustrup & Co., Kirsten Tind, Relaxound, Annemette Voss, HENRIKSEN-VÆRKSTED-GALLERI og Cphbags 👀 Og så er der tilbud på det lokaltproducerede #kubus fra by Lassen 🕯️ Museumsbutikken ligger sammen med Museumscafeen og følger museets åbningstider ✨