Årets vildeste dansefest rammer Viborg

Foto: DanceSmileAndBeHappy. Yina og Michael.
dato

Søndag den 13. september 2026 bliver Viborg centrum for en danseoplevelse ud over det sædvanlige. DanceSmileAndBeHappy inviterer til POWER Dance i hallen på Viborg Gymnastikhøjskole – med to internationale kapaciteter på scenen.

Det bliver en formiddag fyldt med energi, smil og bevægelse, når DanceSmileAndBeHappy samler danseglade deltagere til et event, der allerede beskrives som noget helt unikt i dansk sammenhæng.

Bag arrangementet står DanceSmileAndBeHappy, som har indgået en særlig aftale med den professionelle danser Michael Olesen og Zumba-instruktør Yina Jimena Ordóñez.

Michael Olesen er kendt af de fleste fra den danske udgave af Vild med dans, hvor han gennem mange år har imponeret med sin tekniske kunnen og sit nærvær. Senest vandt han sæsonen i 2025. Han har tidligere gæstet DanceSmileAndBeHappy og har flere gange besøgt Viborg, hvor hans energi og smittende danseglæde har sat tydelige spor.

“Michael formår at løfte hele rummet. Han møder deltagerne i øjenhøjde og skaber en stemning, hvor alle føler sig trygge – uanset niveau,” lyder det fra arrangøren.

Med erfaring fra både tv-scenen og internationale danseophold bringer han professionalisme og livsglæde med sig – og vigtigst af alt evnen til at få alle med.

Michael besøgte DanceSmileAndBeHappy ved et år fødselsdagen 2024. - Foto: DanceSmileAndBeHappy
Forbindelsen til dagens anden stjerne udspringer af Marbella Fitness Camp i Sydspanien, hvor Michael Olesen underviser flere uger om året. Her har også Yina Jimena Ordóñez været en markant profil ved lokale danseevents.

Yina, der har colombianske rødder, er kendt for sin eksplosive energi, sin varme udstråling og sin evne til at skabe fællesskab på dansegulvet. Hendes undervisning er præget af glæde, power og ydmyghed – og hun formår at få deltagerne til at slippe hæmningerne og give sig hen til musikken.

“Når man først har oplevet Yina undervise, mærker man straks hendes passion. Hun giver alt af sig selv – og det smitter,” fortæller arrangøren.

Eventet finder sted:

Søndag den 13. september 2026

Kl. 10.00 – 12.30

Hallen på Viborg Gymnastikhøjskole

Vinkelvej 32, Viborg

Ifølge DanceSmileAndBeHappy bliver der tale om en danseoplevelse, der ikke tidligere er set i Danmark. Arrangementet afholdes i virksomhedens særlige ånd:

Man deltager, som man er.

Man går hjem med et stort smil og fornyet energi.

Anita og Yina i et fitness center hvor Yina dagligt underviser. - Foto: DanceSmileAndBeHappy
Tilmelding og pris

Tilmelding sker via MobilePay 819326. Når betalingen er gennemført, er tilmeldingen bindende. Ønskes kvittering ud over den fra MobilePay, kan der skrives en besked ved betaling.

Pris (inkl. moms):

Frem til 1. maj: 375 kr.

Efter 1. maj: 440 kr.

Er man momsfritaget grundet alder, kan man kontakte DanceSmileAndBeHappy direkte for nærmere information om betaling.

DanceSmileAndBeHappy opfordrer alle danseglade til at samle venner, familie og bekendte og være en del af det, der allerede kaldes årets vildeste dansefest.

Læs mere og følg med i opdateringer på DanceSmileAndBeHappys hjemmeside eller Facebook-side.

Yina. - Foto: DanceSmileAndBeHappy

Kilde: DanceSmileAndBeHappy
åbningstider

Efter tilmelding