Vi søger en fleksibel og samarbejdsorienteret kvalitetsansvarlig til vores HDI og LDI-lifte.
Er du kendetegnet ved at være en teknisk kompetent profil, der kan varetage opgaver i både teknisk support, produktion og kvalitetskontrol samt sikre en god kunde- og partnerrelation, så er denne stilling noget for dig.
Som kvalitetsansvarlig skal du, med reference til kvalitetschefen, være med til at sikre, at produkterne lever op til de højeste kvalitets- og funktionsstandarder. Du vil i det daglige have tæt kontakt til både salg, indkøb, produktion og udvikling, og i tæt samarbejde dine kolleger vil du have fokus på at centrale ændringer og forbedringer gennemføres efter vores motto "no compromise". Blandt dine primære opgaver kan nævnes:
- Teknisk support til kolleger og kunder, hvor du er produktspecialisten på HDI (Heavy Duty Inground) og LDI (Light Duty Inground) lifte.
- Fejlsøgning og support ved slutbrugere (nationalt og internationalt)
- Udarbejdelse af kontrolskemaer og kvalitetssikringsprocesser
- Koordinering af opgaver i Jira og samarbejde med udviklingsafdelingen
- Koordinering og træning af servicepartnere
Den ideelle ansøger har en teknisk baggrund som automatiktekniker, el-tekniker eller lignende teknisk baggrund. Du har en vis erfaring med fejlsøgning på el-systemer og gerne viden om hydrauliske produkter og branchen generelt.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling og kan nikke genkendende til flere af de nævnte opgaver. Derudover forventer vi, at dine kompetencer indenfor digitalisering er gode, og at du motiveres af at se nye muligheder og bringe nye ideer i spil. Du kan lide at have travlt i en hverdag med masser af udfordringer, og er i stand til at tage medansvar for, at vores kvalitetskrav efterleves. Vi forventer også at du:
- Er praktisk orienteret og i stand til at prioritere og håndtere opgaver selvstændigt.
- Har gode kommunikationsevner og forstår at samarbejde med forskellige faggrupper
- Har sans for detaljer og koordinering
- Behersker engelsk i skrift og tale - (tysk er en fordel)
- Fleksibel og villig til at tage på mindre rejser i jobbet
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedsforsikring samt vækstbonus.
I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept. Vores arbejdsmiljø er vigtigt for os, og dette kan ses på vores halvårlige trivselsundersøgelse, som vi scorer højt på. Alt sammen elementer, der følger vores motto: NO COMPROMISE.
Motiveres du af ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning, som du sender via "søg jobbet" her på siden. Du kan få flere oplysninger om stillingen hos kvalitetschef Søren Bech Agerholm på tlf. 87 27 64 17.
Ansøgningsfristen er d. 15. december 2024. Vi forventer at indkalde løbende til samtale, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Stilingen ønskes besat d. 1. februar 2025 eller så hurtigt som muligt, vi venter gerne på den rette.
AC Hydraulic A/S er en del af AC Group A/S
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 300 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AC HYDRAULIC A/S, Fanøvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147616